Svar for Planet i Krydsord

Har du nogensinde siddet med kaffekoppen i den ene hånd og krydsords­blyanten i den anden, mens du febrilsk spejder efter det dér fire-bogstavs ord for “planet”, der simpelthen nægter at lande på papiret? Du er langt fra den eneste.

Uanset om du hygger dig med weekend­sektionens hjørnekryds, eller du prøver at nå frem til sidste felt i den store julequiz, kan netop ledetråden “Planet” være en hård nød at knække. Skal der stå Mars eller Gaia? Er det måske Neptun - eller går konstruktøren helt oldschool med Tellus? Med andre ord: Hvor mange bogstaver, og hvilket univers bevæger vi os i?

Her på Rumænsk Fodbold har vi ganske vist vores daglige fokus på grønsværen i Bukarest og Cluj, men vi elsker også at løse problemer, hurtigt og præcist. Derfor har vi samlet den ultimative guide til alle de planet-svar, som krydsords­verdenen kan finde på at kaste efter dig - fra lynhurtige fire bogstaver til de mere kringlede syv.

Scroll videre, og få den komplette oversigt, de øjeblikkelige genveje og de klassiske faldgruber, så du kan få lukket dit krydsord én gang for alle.

Planet-krydsord: 4 bogstaver – de helt korte løsninger

Fire bogstaver er krydsordsmagerens drømme­længde: kort nok til at skabe mange overlap, men langt nok til at drille, hvis man ikke kender de mest brugte planet-ord. Når du møder ledetråden »planet (4)« eller blot »him­mel­legeme«, er det som regel ét af tre helt klassiske løsninger, der efterspørges.

Standard­svarene er:

1. Mars - den røde nabo og et af de mest populære planet­navne i krydsord overhovedet.
2. Jord - vores egen klode; læg mærke til, at krydsord sjældent bruger »Jorden« (6) i denne sammenhæng.
3. Gaia - græsk gudinde­navn for selve Jorden; dukker især op i tematiske krydsord med mytologisk vinkel.

Disse ord opfylder både længde­kravet og den entydige planet­reference, hvilket gør dem til hurtige bud, hvis dine eksisterende bogstaver passer.

Skal du vælge mellem dem, så kig på vokalerne: Mars giver to konsonanter (M-, ‑rs) til lodrette ord, mens Jord leverer den sjældne kombination »J-O«. Gaia er vokal­rig og hjælper, når krydsordet mangler A’er eller I’er. Bemærk også, at nogle opslags­værker placerer Gaia under kategorien »mytologisk planetnavn«, hvilket gør det legitimt selv i »strengt astronomiske« puslerier.

Huske­regel: Er temaet astronomi, starter du med Mars og Jord; er der antydninger af mytologi, fantasy eller miljø (»Moder Jord«), bør Gaia stå højt på listen. Tjek altid om opgaven spørger i ental/ubestemt form, og lad ikke »måne« eller »sol« friste - de har samme længde, men rammer ved siden af planet­betegnelsen.

Planet-krydsord: 5 bogstaver – klassikere og nærbeslægtede

Når et krydsord kræver en planet på præcis fem bogstaver, er feltet snævert, men stadig varieret. Her møder vi både klassiske himmellegemer, dværgplaneter og de mere billedlige synonymer, som redaktører elsker at kaste ind for at drille løsere krydsordsløsere.

Venus er den ubestridte førstesøger: fuldgyldig planet, fem bogstaver og uden specialtegn. Som regel passer den ind, når ledetråden nævner “morgenen” eller “aftenen”, fordi Venus er kendt som både Morgen- og Aftenstjernen. Lige efter kommer Pluto - astronomisk degraderet til dværgplanet siden 2006, men i krydsord regnes den stadig som én af “de ni” for længst indlærte planeter.

Vil konstruktøren være endnu mere obskur, falder valget på Ceres, den største asteroide i bæltet mellem Mars og Jupiter og i dag også kategoriseret som dværgplanet. Alternativt kaster man den direkte betydning helt over bord og går efter jord-synonymerne Klode, Terra eller Sfære - alle på fem bogstaver og flittigt brugt i ældre leksika og dermed i krydsords­banker.

• Venus - Solsystemets hotteste, navngivet efter kærlighedsgudinden.
• Pluto - dværgplanet; krydsord anerkender oftest de gamle ni.
• Ceres - dværgplanet/asteroide; navnet på romersk korn-gudinde.
• Klode - almen synonym for “verden”; kan også stå i bestemt: kloden.
• Terra - latin for Jorden; dukker tit op i sci-fi-temaer.
• Sfære - poetisk/teknisk ord for kugleformet rumlegeme.

Læg mærke til, at flere af ordene ligger i kantzonen mellem faktuel astronomi og mere billedlig brug; det er præcis dér, krydsords­magerne henter deres frihed. Kontroller derfor altid de krydsende bogstaver - især når du tumler med æ/ø/å som i Sfære, hvor nogle ældre opslagsværker skriver “Sfere”.

Et godt fif er at tælle vokaler: de fleste af disse fem-bogstavsløsninger har netop to vokaler (VENUS, PLUTO, CERES), mens synonymparret KLODE/SFÆRE har tre. Matcher vokal­mønstret dine allerede udfyldte felter, er chancen stor for, at du rammer den rigtige planet (eller planet­metafor) i første hug.

Planet-krydsord: 6–7 bogstaver – de lidt længere

Har du brug for et svar på seks-syv bogstaver, er det som regel et af de rigtige planetnavne eller et beslægtet synonym, der efterlyses. Kigger du i astronomien, finder du flere præcise kandidater, som passer perfekt til den længde, de fleste danske krydsordsmagere arbejder med.

6 bogstaver - klassiske planetnavne:

• Merkur
• Neptun
• Saturn
• Uranus
• Jorden
• Planet (når selve ordet efterlyses som generelt begreb)

7 bogstaver - de længere varianter:

• Jupiter - den eneste af de otte hovedplaneter med syv bogstaver på dansk

Synonymer og alternative navne (6 bogstaver):

• Tellus - det latinske navn for Jorden, brugt i såvel ældre lærebøger som i krydsord
• Verden - anvendes ofte i overført betydning; kan dække både Jorden og “hele kloden”
• Globus - billedligt udtryk for planeten som kugleformet legeme

Når du ser ledetråde som “den blå”, “jordkloden”, “den latinske betegnelse” eller “kæmpegasplanet”, bør du hurtigt afprøve de seks-syv bogstavsløsninger ovenfor. Husk at teste både ental og bestemt form (fx Jorden vs. Jorde - sidstnævnte er sjælden), og vær opmærksom på, at krydsord ofte spiller på mytologiske dobbeltbetydninger: Saturn er både planet og romersk gud; Tellus er både jordgudinde og selve kloden. På den måde får du både de konkrete og de figurative svar med i jagten.

Overført betydning, etymologi og kulturspor

Det danske ord planet stammer via latin fra græsk planētēs, der betyder “vandrer” - en henvisning til, at planeterne bevæger sig på himlen i forhold til stjernerne. Derfor kan kryds & tværs-forfattere finde på at spørge efter det rent etymologiske svar Vandrer (7 bogstaver), ligesom ældre betegnelser som vandrestjerne eller blot stjerne kan dukke op i ældre eller finurlige opgaver.

I overført betydning fungerer planet ofte som synonym for hele vores beboelige verden - og derfor ser man følgende løsninger, når antallet af bogstaver passer:

1. Verden / Globus / Klode - de brede, dagligdags udtryk.
2. Sfære eller Orbit - mere tekniske eller poetiske billeder.
3. Tellus, Terra og Gaia - latinske og mytologiske navne for Jorden.

Alle bruges som kreative måder at “sige planet” uden at skrive ordet direkte, særligt når krydsordets tema er miljø, geografi eller science fiction.

Endelig kan kultur- og mytologispor give helt andre løsninger. Krydsordet kan pege på planeternes guddommelige ophav (Mars, Venus, Saturn), film- og bogtitler som Abernes planet (Aberne, Apes) eller kælenavne som Den røde planet (svar: Mars). Vær også opmærksom på ordspil, hvor “planet” dækker et “helt nyt verdensbillede” og dermed kan give løsninger som Syn eller Idé. Krydsforfatterne udnytter med andre ord både astronomi, sprog­historie og popkultur, når de leder dig væk fra de oplagte ni himmel­legemer.

Sådan finder du hurtigt det rigtige svar

Start med ordlængden: Slå altid fast hvor mange felter løsningen kræver, og skriv de kendte kryds ind med det samme - et mønster som M‒R‒ peger fx næsten uundgåeligt på Mars. Har du seks felter og ender med …RUR, ligger Merkur lige for. Ord­skabelonen er din hurtigste genvej til at frasortere usandsynlige bud.

Test ental, flertal og bestemt form: Danske krydsord varierer mellem planet, planeten og planeter. Det samme gælder synonymerne: klode/kloden/kloder, sfære/sfæren osv. Hvis mønsteret -L-D- ikke passer til klode, så prøv kloden. Et enkelt ekstra bogstav kan løse hele knuden.

Tænk i alternative og latinske navne: Mange krydsord elsker de korte, klassiske varianter Terra og Tellus (Jorden), eller dværgplaneter som Ceres og Pluto. Latinske endelser (-us) dukker også op i ældre opsætninger, fx Neptunus og Uranus. Har du fem felter, der slutter på …RA, så husk Terra!

Tjek temaet i hele krydsordet: Er der andre astronomi-ord som komet eller stjerne, er svaret sandsynligvis et direkte planetnavn. Færdes du i et mytologisk eller kulturelt hjørne, kan løsningen være mere billedlig - Vandrer (gr. planētēs), Globus eller endda filmreferencer som Abernes (fra “Abernes planet”). Et hurtigt blik på nabovinklerne afgør om du skal tænke videnskab, guder eller populærkultur.

Undgå fælder: skelnen og specialtilfælde

Skelnen er afgørende: Krydsordsopgaver bruger ofte planet i snæver astronomisk forstand, så pas på at du ikke lader dig lokke af oplagte, men forkerte svar som Sol eller Måne. Selvom de fylder i himlen, er de henholdsvis en stjerne og en naturlig satellit - og vil som regel blive spurgt efter netop disse betegnelser i en god krydsordsbog.

Gråzonen med dværgplaneter: I dag regner astronomer Pluto og Ceres som dværgplaneter, men i krydsord accepteres de ofte som helt legitime planetsvar, især i felter på 5 bogstaver. Derudover kan du møde nyere navne som Eris (4) og Haumea (6) i moderne udgaver, men de optræder endnu sjældent på dansk.

Hold øje med stavningen: Små forskydninger i vokaler kan koste dig løsningen. Bemærk fx forskellen mellem Sfære (6) og Sphere, eller at Globus (6) aldrig skrives med ‘å’. Du kan bruge tabellen her som hurtig reference:

Med danske specialtegn	Uden
Sfære (6)	Sphaera (lat.)
Klode (5)	Globe (eng.)
Jorden (6)	Terra (5)

Ældre eller alternative navne: Krydsord kan trække på klassisk mytologi, så du kan møde Neptunus i stedet for Neptun, Tellus i stedet for Jorden, eller blot Planet/Planeten brugt i overført betydning som synonym for Verden, Klode eller Vandrer. Tjek altid krydsreferencerne: passer endelser som -en/-et, og matcher ordlængden den variant, du overvejer? Så undgår du de klassiske fælder.