Medvirkende i Nissebanden I Grønland

Glædelig jul året rundt! - sådan føles det i hvert fald, når man genser DR’s elskede julekalender “Nissebanden i Grønland” fra 1989. Serien er for længst blevet en dansk klassiker, men vidste du, at den gemmer på et mylder af skuespillere, stemmeskuespillere og grønlandske medvirkende, som tilsammen skaber den uforglemmelige rejse fra Holme-Olstrup til indlandsisen?

I denne artikel zoomer vi ind på alle de ansigter - og stemmer - der fik børneværelserne til at sitre af spænding i 24 decembermorgener. Fra den loyale Lunte til den lumsk-charmerende Fiffig-Jørgensen; fra Julemandens egen dybe røst til de grønlandske fangerbørn, der gør sneuniverset levende. Vi krydrer portrætterne med fun facts om produktionen, agent A-38’s hemmelige mission og de magiske stjernesten, som hele eventyret drejer sig om.

Sæt dig godt til rette, tag en kop varm kakao, og lad os dykke ned i det komplette persongalleri bag Nissebanden i Grønland - for både den erfarne julekalender-nørd og den nysgerrige førstegangsseer venter der masser af overraskelser.

Handling og univers

Universet i Nissebanden i Grønland er klassisk nissemagi pakket ind i arktisk kulde og dansk hygge. Serien åbner på Agent A-38s hemmelige nissekontor, hvor han modtager en bekymrende melding: Julemanden er draget ud på en farefuld færd for at finde to sjældne stjernesten, og der er brug for hjælp i juleværkstedet. Den opgave falder naturligt til Nissebanden - Lunte, Puk, Gemyse, Skipper og Hr. Mortensen - som straks bliver udnævnt til arctic field agents og fløjet nordpå.

Imens spirer skurkestregerne i den lille sydsjællandske by Holme-Olstrup. Den selvbestaltede forretningsmand og jule-opportunist Fiffig-Jørgensen har ét mål: at lokke Julemanden til byen for at booste julehandlen. Da han opdager, at børnenes breve er nøglen til Julemandens ruteplan, stjæler han alle ønskesedlerne fra posthuset. A-38 når akkurat at opsnappe kuverterne og videresende dem til Nissebanden, men Fiffig-Jørgensen sætter efter dem til Grønland - med sin hustru Fru Fiffig-Jørgensen som skeptisk wingman.

1. Mission Grønland - Nissebanden ankommer til Julemandens værksted, hvor de skal holde produktionen kørende, fodre rensdyrene og sortere de rette gaver til de \>100.000 breve, der hver dag dumper ind.
2. Stjernestenene - Julemanden rejser fra isfjelde til nordlys i jagten på to kosmiske klipper, der kan forstærke juleglæden og sikre, at alle verdens lyskæder tændes juleaften.
3. Sabotagen - Fiffig-Jørgensen lurer i sneen, udnytter nissens godtroenhed og får fingre i begge stjernesten. Med dem kan han - ifølge myten - forvandle sig til Julemanden og tilrane sig julens magt.
4. Forvandlingen - Skurken ifører sig rød kappe, hvidt skæg og ho-ho-ho’er sig vej gennem Grønland. Forvirringen bliver total, da der pludselig er to jule­mænd i spil - den ægte, der stadig leder efter stenene, og den falske, der lurer på profit.
5. Opgøret i sneen - Med hjælp fra lokale grønlændere, postbuddet Johan og en flok rensdyr må Nissebanden afsløre bedraget, redde stjernestenene og få brevene tilbage, før kirke­klokkerne ringer den 24. december.

Serien balancerer humor, spænding og julesentimentalitet. Kulissen skifter mellem Holme-Olstrups bindingsværk og Grønlands vidstrakte isørken; begge steder pepret med nissehuller, hemmelige depoter og magiske genstande. Det centrale tema er,
at ingen - heller ikke Julemanden - kan klare julen alene. Fællesskab, hjælpsomhed og troen på mirakler driver historien frem, mens Fiffig-Jørgensens grådighed giver den rette dosis drama.

Hovedrollerne i Nissebanden i Grønland

Ni skuespillere bærer fortællingen i Nissebanden i Grønland. De optræder alle i samtlige 24 afsnit og er med til at skabe den dynamik, som gør julekalenderen til en klassiker. Herunder finder du en kort karakterprofil for hver af dem samt deres funktion i handlingen.

Med denne kerne på ni karakterer favner serien både det humoristiske, det magiske og det kulturelt nysgerrige: fra Luntes lune til Inuks lokale indsigt og den evige kamp mellem A-38s gode plan og Fiffig-Jørgensens snu modtræk.

Julemanden og stemmearbejdet

Selv om Julemanden er det absolutte omdrejningspunkt for hele fortællingen, er han kun fysisk til stede i ganske få scener. Produktionen løste derfor opgaven med en todelt bemanding, hvor én skuespiller var foran kameraet, mens en anden gav ham stemme i stort set alle 24 afsnit.

Hvorfor to julemandsportrætter?

1. Produktionslogistik: Historien sender Julemanden ud på en lang ekspedition efter de to stjernesten. Ved at begrænse de fysiske optagelser kunne holdet koncentrere sig om Nissebandens eventyr i Grønland, mens Hundahls stemme blev indtalt i studiet og flettet ind, når nisserne får beskeder fra den omrejsende juleekspert.
2. Dramatisk effekt: At Julemanden “kun” er en stemme det meste af tiden understreger hans fravær og intensiviserer jagten på stjernestenene - et fravær, som Fiffig-Jørgensen udnytter, da han senere forklæder sig som selveste Julemanden.
3. Kontinuitet: Selv om Henrik H. Lund kun ses sporadisk, sørger Torben Hundahl for, at Julemandens varme og autoritet er til stede i hvert eneste afsnit.

Julemandens rolle i jagten på stjernestenene

I seriens univers er stjernestenene nøglen til at sikre, at alle børns ønsker kan gå i opfyldelse. Julemanden begiver sig derfor ud i det sneklædte ødemark på en solo-mission for at finde dem - en rejse, der:

• Efterlader Nissebanden med ansvaret for gaveproduktionen i Julemandens Hus.
• Giver Fiffig-Jørgensen tid og mulighed for at infiltrere Grønland og stjæle både brevene og senere stjernestenene.
• Skaber en dramatisk nedtælling mod juleaften, hvor alle dele - Julemanden, nisserne og stjernestenene - skal samles igen, før klokken slår 24. december.

Med andre ord er Julemanden både motor (han sætter handlingen i gang), målsætning (han skal reddes/hjælpes) og symbol (hans godhed står i kontrast til Fiffig-Jørgensens grådighed). At dele portrætteringen mellem Henrik H. Lunds fysiske nærvær og Torben Hundahls karakteristiske røst giver serien den helt rette balance mellem eventyr, spænding og julehygge.

Biroller, gæsteoptrædener og lokalt islæt

I løbet af kalenderårets 24 december-afsnit krydser Nissebanden spor med en lang række farverige bifigurer. Deres korte, men mindeværdige optrædener giver liv både til landsbysatiren i Holme-Olstrup og til den barske, men hjertevarme grønlandske natur.

Holme-olstrups magtfulde mænd - Sognerådet

Den evige “hansen” - To skuespillere, én forvirring

• Tom McEwan (6 afsnit) introducerer Hansen som Fiffig-Jørgensens loyale, men lettere kluntede håndlanger.
• Henrik Koefoed (5 afsnit) overtager rollen, da Hansen følger med sin chef til Grønland - et pudsigt cast-skifte som serien ikke kommenterer, men som fans stadig hygger sig med at diskutere.

Hjerterum og hverdagens helte

1. Bedstefar - spillet med lune af Johannes Therkelsen (6 afsnit). Han er Holme-Olstrups erindringsbank og sætter nisserne på sporet af brevenes forsvinden.
2. Postbuddet - Johan Davidsen (3 afsnit) bliver offer for Fiffig-Jørgensens brevtyveri, men hjælper tappert nisserne med at få postsækkene retur.
3. Flyveledernissen - Lasse Lunderskov (2 afsnit) styrer trafikken i Julemandens rensdyrtårn og leverer deadpan-komik, hver gang han kalder “Rudolf Control, over”.

Grønlandsk islæt - Autenticitet foran kameraet

Da handlingen skifter til Grønland, træder lokale kræfter ind og giver serien en sjælden autenticitet for en 80’er-julekalender:

• Fangerfamilien (4 afsnit):
  Sørine Lange, Ivalu Lange Nørreslet, Jaguaraq Marcussen og Hans Sigurdsen tager imod nisserne i deres tørvehus, lærer dem at koge moskuskaffe og deler uvurderlig viden om stjernestenenes mytologi.
• Hans Sigurdsen har desuden en dobbeltopgave som Spillemand/Fanger, hvilket tilføjer ægte grønlandsk trommesang til lydsiden.

Med både danske kendinge og grønlandske debutanter formår Nissebanden i Grønland at skabe et mangfoldigt karaktergalleri, der understøtter seriens tema om venskab på tværs af kultur og geografi - alt sammen pakket ind i julehygge og nissehumor.

Produktion og kreditering

Bag kameraet på Nissebanden i Grønland stod to af seriens egne nisser: Flemming Jensen og Hans Dal. De fungerede som hovedproducenter - samtidig med at de hver især medvirkede foran kameraet som henholdsvis Lunte og Agent A-38. Serien blev produceret af DR TV, der også stod for den redaktionelle udvikling og den logistiske opbygning af optagelserne i såvel Danmark som Grønland.

Med sin daglige sendeflade i december 1989 og den velkendte DR-kalenderstruktur leverede Nissebanden i Grønland 24 sammenhængende kapitler á en halv time, der både skulle underholde og samle familierne foran fjernsynet. Serien følger dermed den klassiske danske julekalendertradition, hvor historien fortløbende bygges op hen over advents- og juletiden - et format, DR TV siden har videreført som en fast del af den nationale julekultur.

Fakta og nøgletal om Nissebanden i Grønland

Centrale steder i handlingen: Fortællingen skifter mellem Holme-Olstrup, hvor Fiffig-Jørgensen stjæler Julemandens breve, og Grønland, hvor Nissebanden hjælper i Julemandens værksted og siden må forhindre Fiffig-Jørgensen i at udnytte de magiske stjernesten.

A-38 sætter eventyret i gang: Det er den hemmelige agent A-38, der indkalder Nissebanden og sender dem nordpå. Dermed bliver han den udløsende kraft bag hele ekspeditionen, Julemandens redning og kampen om stjernestenene.