Abdul Kader Keïta

Abdul Kader Keïta, ofte omtalt ved kælenavnet “Popito”, er en ivoriansk tidligere professionel fodboldspiller, født 6. august 1981 i Abidjan, som gennem en lang og farverig karriere udfoldede sig på kanten af banen som en hurtig, driblestærk og publikumsbegejstrende kantspiller; han repræsenterede sit hjemland 72 gange mellem 2000 og 2012, deltog ved to verdensmesterskaber og var i disse år en af de mest iøjnefaldende eksponenter for den teknisk betagende ivorianske fodboldskole.

Barndom og tidlige år i Elfenbenskysten

Kader Keïta voksede op i byen Gagnoa omtrent 200 kilometer fra hovedstaden Abidjan, som søn af en malisk far og en ivoriansk mor. Fodbolden fyldte tidligt det meste af hans fritid, og det blev hurtigt tydeligt, at han ejede en naturlig boldkontrol og en flair for de spektakulære driblinger, der senere skulle blive hans varemærke. Efter et kort ophold hos svenske IF Elfsborg, vendte han som ganske ung tilbage til hjemlandet og skrev kontrakt med den traditionsrige klub Africa Sports National, hvor han allerede i 1999 kunne fejre både det nationale mesterskab og sejren i CAF’s Cup Winners’ Cup.

Fra Nordafrika til Golfen – de første udlandsophold

Succesen i Abidjan åbnede døren til Etoile Sportive du Sahel i Tunesien, hvor Keïta spillede fra 2000 til 2002 og nåede finalen i CAF Cup’en i 2001. Efter mislykkede prøvetræninger i blandt andet Paris Saint-Germain samt et kort ophold i Tunesien, valgte han at satse på en økonomisk attraktiv, men sportsligt risikabel udfordring i Mellemøsten. Først tilbragte han 2002-03-sæsonen hos Al Ain i De Forenede Arabiske Emirater, hvor han noterede sig for 19 kampe og 6 mål. Dernæst fortsatte han karrieren hos Qatar-klubben Al Sadd, hvor han i tre sæsoner (2003-2005) bidrog til et qatarisk mesterskab i 2004 og vandt Emirens Pokal i både 2003 og 2005 samt Kronprinsens Pokal i 2003.

Gennembruddet i Europa – årene i Lille

Keïtas urokkelige ambition om at slå igennem i Europa blev realiseret i sommeren 2005, da Lille OSC, under præsident Michel Seydoux og træner Claude Puel, sikrede sig hans underskrift efter langvarige forhandlinger med både spillerens onkel og Al Sadds ledelse. Omgivelserne beskrev ham som et råt, men fascinerende talent, og netop under Puel fik han pudset diamanten. Hans første Ligue 1-sæson bød på fem scoringer, en række oplæg samt en stigende anerkendelse for hans evne til at sprænge modstandernes defensive organisationer med eksplosive ryk og uforudsigelige driblinger. I 2006-07 slog han definitivt sit navn fast med ni ligamål og otte kampe i Champions League, hvor Lille overraskede ved at avancere fra en gruppe med blandt andre AC Milan. Han blev samtidig genindkaldt til landsholdet og scorede mod Spanien i marts 2006, et mål der markerede hans tilbagevenden efter en mere end to et halvt år lang fraværsperiode.

Stjerne-transferen til Lyon og de blandede år i Rhône-dalen

16. juni 2007 underskrev Keïta en fireårig kontrakt med Olympique Lyonnais, der betalte en transfersum på op til 18 millioner euro – på det tidspunkt blandt de største handler i klubbens historie. Forventningerne i landets dominerende mesterhold var enorme, men overgangen blev kompleks. I skyggen af en formstærk Sidney Govou, og i konkurrence med profiler som Karim Benzema, Fred og senere Jean II Makoun, lykkedes det ham kun periodisk at sikre sig en plads i startelleveren. Den første sæson kastede fire ligamål af sig, et fransk mesterskab samt triumfer i Coupe de France og Trophée des Champions, men også utilfredse pibekoncerter fra hjemmebanepublikummet, der kritiserede hans beslutningstagning og boldtab.

Genforeningen med Claude Puel, som overtog Lyon i 2008, gav en vis sportslig genoplivning, illustreret af en vigtig Champions League-scoring mod Steaua Bukarest. Alligevel stod det efter to sæsoner og i alt 52 officielle kampe (5 mål) klart, at opholdet i Lyon aldrig helt levede op til den hype, der havde omgivet hans dyre skifte fra Lille.

Galatasaray – populær profileret kantspiller i Istanbul

Den 2. juli 2009 skiftede Keïta til tyrkiske Galatasaray for 8,5 millioner euro og skrev under på en treårig aftale. Han gjorde omgående indtryk med et mål allerede efter fem minutter i en Europa-League-kvalifikationskamp mod Maccabi Netanya. Siden fulgte blandt andet en sen udligning på Vicente Calderón mod Atlético Madrid, et dobbeltmål i 4-1-sejren over Kasımpaşa samt talrige assist til stjerneangriberen Milan Baroš. Hans kombination af fart, teknik og en smittende kampgejst sikrede ham hurtigt stor popularitet hos Galatasarays traditionelt krævende fanbase.

Tilbage til Al Sadd og triumf i Asien

Allerede året efter, den 6. juli 2010, returnerede Keïta til Al Sadd for stort set samme transfersum, som tyrkerne havde betalt. Han skrev sig ind i klubbens historiebøger under AFC Champions League 2011, hvor han først blev centrum for en voldsom semifinale mod Suwon Samsung Bluewings – et opgør, der endte i masseslagsmål og kostede ham et rødt kort og karantæne – og senere scorede han i finalen mod Jeonbuk Hyundai Motors, hvor Al Sadd sejrede efter straffesparkskonkurrence, og han blev kåret til kampens spiller.

Efter den asiatiske titel brød han i september 2012 sin kontrakt og forlod klubben som fri spiller. Den franske Wikipedia-tekst angiver, at Al Sadd nåede finalen ved VM for klubhold i 2012 mod FC Barcelona, mens andre kilder ikke nævner dette; der findes således divergerende oplysninger om hans rolle i den turnering.

Landsholdskarriere

Keïtas internationale debut fandt sted den 18. juni 2000 i en venskabskamp mod Chile. Med base i 72 landskampe og deltagelse i fire Africa Cup of Nations-slutrunder – 2002 i Mali, 2008 i Ghana, 2010 i Angola og 2012 i Gabon/Ækvatorialguinea – samt i VM-slutrunderne 2006 og 2010, tegner der sig et billede af en spiller, der over mere end et årti var en konstant offensiv trussel for “Les Éléphants”. I 2002-turneringen blev han af ivorianske iagttagere udråbt til sit holds mest stabile profil, mens han ved CAN 2010 nettede i kvartfinalen mod Algeriet.

Hans landsholdskarriere blev dog også husket for en kontrovers i VM-kampen mod Brasilien i 2010, hvor han løb ind i Kaká, lod sig falde og medvirkede til, at den brasilianske playmaker modtog sit andet gule kort. Episoden blev bredt kritiseret i internationale medier og har siden fulgt Keïta som et mindre flatterende fodnote til en ellers flot landskarriere.

Spillestil og kendetegn

Keïta var først og fremmest kantspiller – til højre såvel som venstre – hvor han med lynhurtig acceleration, elastiske driblinger og mod til at udfordre én-mod-én satte gang i kampene. Hans høje risikovillighed skabte spektakulære gennembrud og publikumsvenlige aktioner, men medførte til tider også boldtab og taktiske misforståelser, som særligt under opholdet i Lyon førte til kritik. Hans offensive repertoire gjorde ham til en naturlig assist-leverandør, mens han gennem karrieren også leverede vigtige mål, ikke mindst i afslutningen af europæiske og asiatiske nøglekampe.

Meritter

Klubtitler

• Africa Sports National: Mester i Elfenbenskysten 1999; Vinder af CAF Cup Winners’ Cup 1999; Supercup-finalist 2000
• Etoile Sportive du Sahel: CAF Cup-finalist 2001
• Al Ain: Vinder af UAE Pro League 2001-02; GCC Champions League 2001
• Al Sadd: Qatar Stars League-mester 2003-04; Emirens Pokal 2003 og 2005; Kronprinsens Pokal 2003; AFC Champions League-vinder 2011
• Olympique Lyonnais: Fransk mester 2007-08; Coupe de France-vinder 2007-08; Trophée des Champions 2007; Peace Cup 2007

Personlige udmærkelser

• Nominering til Prix Sport Ivoire 2006 og 2008
• Udtaget til Årets Ligue 1-hold ved UNFP-priserne 2007
• UNFP Månedens Spiller i Ligue 1, marts 2008

Milepæle og statistiske nedslag

Første optræden i Ligue 1 fandt sted 3. august 2005, hvor Lille tabte 1-2 til Troyes. Hans første landskamp ligger før klubdebuten i Frankrig og daterer sig til 18. juni 2000. Ifølge egne udtalelser havde han allerede som 17-årig fået sine første optrædener for forskellige ivorianske landshold og stod i 2005 noteret for 77 ungdoms- og seniorkampe samlet. Mellem juni 2003 og marts 2006 oplevede han dog en længere landsholdspause, primært som følge af sit ophold i Qatar.

Privatliv

Fodboldtalentet løber i familien: Kader Keïtas ældre bror, Fadel, har ligeledes optrådt som professionel og iført sig den orange landsholdstrøje. Ifølge lokale kilder grundlagde deres far i sin tid Sporting Club de Gagnoa, hvilket bidrog til, at fodbolden tidligt satte sit præg på sønnernes opvækst.

Efter afslutningen på topprofessionel fodbold har Keïta i foråret 2013 været til prøvetræning hos Philadelphia Union i Major League Soccer, uden at det dog førte til en kontrakt. Uanset den senere karrieres udfald står han tilbage som et markant navn i ivoriansk fodboldhistorie – et symbol på den generation, der bragte nationen tilbage på den globale scene og viste, at boldkontrol og ubetinget angrebslust kan skabe uforglemmelige øjeblikke, selv når vejen til toppen går forbi så forskellige destinationer som Abidjan, Tunis, Doha, Lille, Lyon, Istanbul og igen Doha.