Fra calypso-toner på de fineste europæiske scener til Hollywoods skarpe projektører – og videre ud i jetsettets skyggesider af bedrag, narkosmugling og personlige tragedier. Historien om Nina van Pallandt er alt andet end en lige linje fra A til B. Hun begyndte som halvdelen af det charmerende popfænomen Nina & Frederik, men endte som nøglefigur i en verdensomspændende litterær svindelsag, før hun genopstod som skuespiller i Robert Altmans kultklassikere og Paul Schraders American Gigolo.
Bag den elegante baronessetitel og de sikre smil gemmer der sig et liv med børn, utroskab, psykisk pres og en chokerende afskedsskrivelse, der var tæt på at blive sidste kapitel. Nina overlevede – men måtte senere se sin eksmand blive dræbt under mystiske omstændigheder i Filippinerne og miste sin egen søn til kræft.
I denne artikel tager Rumænsk Fodbold dig med bag kulisserne – fra de første swingende hits i 1957 til de mørke år på Ibiza og de glamourøse filmset i Los Angeles. Du møder familien, skandalerne og de afgørende øjeblikke, der formede en kvinde, som igen og igen måtte genopfinde sig selv.
Læn dig tilbage, og forbered dig på en fortælling, der beviser, at virkeligheden ofte overgår selv den mest dramatiske film.
Kort om Nina van Pallandt: fra Nina & Frederik til Hollywood
Nina Magdalene Baroness van Pallandt (f. 15. juli 1932) voksede op som datter af diplomat Grev Erik von Rambow og den danske baronesse Karen Blixen-veninde Lulla Møller. Som ung debuterede hun i dansk radios underholdningsprogrammer, men det var mødet med den hollandsk-danske baron Frederik van Pallandt, der gjorde hende til international stjerne. Sammen dannede de duoen Nina & Frederik, som ifølge Lex.dk fik deres første officielle debut i 1957 og blev gift i 1960.
Duoens calypso-inspirerede repertoire – stærkt inspireret af den tids Harry Belafonte-bølge – sendte dem hurtigt rundt i verden. Singlen “Jamaica Farewell” toppede hitlisterne i både Danmark og Storbritannien, og de optrådte på prestigefyldte scener som London’s Palladium, New Yorks Carnegie Hall og en lang række tv-shows i USA og Australien (TV 2, 2018).
Filmverdenen fulgte trop. Nina & Frederik havde roller i den danske folkekomedie Verdens rigeste pige (1958) og kort efter i den internationale musikfilm Kærlighedens melodi (1959), hvor de fremførte egne numre og demonstrerede den charmerende, afslappede sceneudstråling, der blev deres varemærke (Wikipedia).
Efter duoens sidste fælles album i 1964 og stadigt mere sporadiske koncerter ebbede succesen ud. Parret gav deres sidste officielle koncert i Sydafrika i 1969, hvorefter Nina gradvis drejede fokus mod skuespil. I 1970’erne skabte hun sig, ansporet af medieomtalen under den senere Clifford Irving-skandale, en bemærkelsesværdig karriere i amerikansk film og tv. Hun blev særligt værdsat af instruktør Robert Altman, der brugte hende i The Long Goodbye (1973), A Wedding (1978) og Quintet (1979). Siden fulgte rollen som den forførende Mrs. Gwynne i Paul Schraders stilskabende American Gigolo (1980).
Dermed gik den danske baronesse fra calypso-duetter på cocktailbarer til karakterroller i New Hollywoods mest markante produktioner – et karriereforløb, der stadig gør Nina van Pallandt til en af Danmarks mest farverige kultur-eksporter.
Børn og nærmeste familie: ægteskab, tre børn og livet i en sammenbragt familie
Ægteskab og de tre fælles børn
Nina (baronesse Møller) og den hollandsk-danske baron Frederik van Pallandt sagde ja til hinanden i 1960 – midt i duoens hastigt voksende internationale succes. Ifølge Kristeligt Dagblad blev parret forældre til tre børn i første halvdel af 1960’erne, mens de nærmest konstant var på rejse mellem studie, tv-shows og turnéer i Europa, USA og Asien. Familien havde base skiftevis i København, Schweiz og siden London, og barnepiger, hotellejligheder og lufthavne blev en lige så genkendelig del af børnenes hverdag som forældrenes calypso-kostumer.
Det ekstra barn – og den sammenbragte hverdag i London
Privatlivet kom under pres, da Frederik forelskede sig i en anden kvinde og i 1967 blev far til endnu et barn. Ifølge både Se og Hør og Ekstra Bladet valgte Nina – i første omgang – at acceptere situationen. Hun flyttede alle fire børn under samme tag i parrets store byhus i West London, hvor hun forsøgte at skabe en sammenbragt familie i et miljø præget af skiftende nannies, nye turnéplaner og Frederiks tiltagende jetset-livsstil.
1969: Sidste fælleskoncert og separation
Spændingerne blev dog for stærke. Efter duoens allersidste koncert i Sydafrika i 1969 besluttede Nina og Frederik at gå hver til sit. I samme år blev de formelt separeret; den juridiske skilsmisse faldt først i 1975 (kilder: Se og Hør, Ekstra Bladet). Nina stod nu alene med ansvaret for parrets tre børn, mens Frederiks “ekstra” barn boede hos moderen.
Senere år – mor i Caribien
Mange år senere forlod Nina storbylivet til fordel for roligere omgivelser i Caribien. TV 2 fortæller, at hun slog sig ned på en lille ø, hvor døtrene boede i nærheden. Familien har siden beskrevet perioden som den første, hvor de for alvor fik et “normalt” hverdagsliv – langt fra rampelyset, men tæt på hinanden.
Bag scenen: facader, kriser og psykisk pres
På scenen fremstod Nina & Frederik som indbegrebet af harmonisk elegance, men bag kulissen voksede spændingerne i takt med duoens succes. Efter det internationale gennembrud i slutningen af 1950’erne fortsatte turnéplanen i højt gear ind i 60’erne, og familien slog sig ned i London for at være tættere på de store mediecentre. Det betød samtidig, at parrets tre små børn ofte måtte følge med i et liv, hvor hotellobbyer, tv‐studier og flypladser blev hverdag.
Ifølge Se og Hør og Ekstra Bladet forandrede Frederik i disse år livsstil markant. Han søgte det internationale jetset-miljø på Ibiza, eksperimenterede med stoffer og nød at være festens midtpunkt, mens Nina forsøgte at bevare familierammerne. Parret holdt længe facaden udadtil – ikke mindst af hensyn til de mange kontrakter og et pressekorps, der elskede historien om den romantiske baronesse og den hollandske greve.
Det personlige bristepunkt kom omkring duoens sidste fælles koncert i Sydafrika, 1969. Efter hjemkomsten flyttede Frederik for sig selv, og Nina stod pludselig alene med børnene og et offentligt image, der stadig krævede perfektion. Kilderne gengiver – med henvisning til en nyere podcast om Nina – at hun i denne periode oplevede en dyb depression: Hun afleverede kortvarigt børnene hos venner i London, købte en pakke sovepiller og skrev et afskedsbrev. Heldigvis nåede hendes mangeårige veninde, instruktøren Annett Wolf, at gribe ind og få Nina til at søge hjælp.
Mens Frederik i begyndelsen af 70’erne drev længere væk til sol, sejlskibe og stoffer i Caribien og Middelhavet, vendte Nina tilbage til arbejdet – først i Europa, senere i USA. På afstand af hinanden holdt de to kunstnere dog stadig en pæn offentlig tone frem til skilsmissen i 1975. Ifølge kilderne var det primært hensynet til børnene og ønsket om at beskytte duoens brand, der fik dem til at tie om de interne konflikter indtil separationen var uundgåelig.
Det er værd at understrege, at flere af de mest dramatiske detaljer – herunder selvmordsbrevet og Annett Wolfs rolle – stammer fra podcastreferater, som Ekstra Bladet og Se og Hør gengiver. De bør derfor læses som personlige erindringer, der kan være farvet af efterrationaliseringer. Ikke desto mindre tegner de et billede af et ægteskab, hvor international berømmelse, konstante miljøskift og en skæv arbejdsfordeling lagde et massivt psykisk pres på især Nina van Pallandt.
Clifford Irving-affæren: fra skandale til filmroller i USA
Efter bruddet med Frederik van Pallandt krydsede Nina i begyndelsen af 1970’erne veje med den amerikanske forfatter Clifford Irving, der arbejdede på det, han påstod var en autoriseret biografi om den notorisk sky mangemillionær Howard Hughes. Irving hævdede, at han havde haft hemmelige møder med Hughes – men i virkeligheden var hele projektet opdigtet. Da Life-magasinet i 1971 udbasunerede nyheden om bogen, blev Nina uforvarende trukket ind i historiens centrum, fordi hun på det tidspunkt havde et forhold til Irving og kom til at kende detaljer, der afslørede ham.
Ifølge Kristeligt Dagblad var det Ninas vidneudsagn – blandt andet om, hvor Irving egentlig befandt sig på tidspunkter, han sagde, han mødte Hughes – der hjalp med at få fupnummeret afsløret. Da Hughes selv i en sjælden telefonkonference nægtede at have mødt Irving, kollapsede bluffet, og forfatteren blev dømt for bedrageri. Skandalen skabte gigantisk presseinteresse i USA, og Nina, der indtil da hovedsageligt var kendt som halvdelen af “Nina & Frederik”, modtog pludselig invitationer til talkshows og interviews på amerikansk tv (TV 2).
Den uventede medieeksponering åbnede døre i filmbranchen. Instruktøren Robert Altman castede hende først som den kølige blonde Eileen Wade i The Long Goodbye (1975). Rollen fik ros, og Nina fortsatte hos Altman i A Wedding (1978) og den post-apokalyptiske Quintet (1979). Året efter gav Paul Schrader hende en markant birolle som velhavende hustru til Richard Gere i neo-noir-klassikeren American Gigolo (1980). Dermed havde skandalen om Irving ikke blot reddet hende ud af kulissen, men også etableret en selvstændig skuespillerkarriere, som Lex.dk fremhæver som et af de mest overraskende karriereskift i dansk underholdningshistorie.
Historien viste sig så spektakulær, at Hollywood selv senere filmatiserede den. I The Hoax (En sand løgn, 2006/2007) spiller Julie Delpy rollen som Nina, mens Richard Gere – en ironisk parallel – spiller Clifford Irving. Dermed blev Nina ikke blot et afgørende vidne i en litterær skandale; hun blev også foreviget som filmfigur, mens hun i virkeligheden var gået fra at synge calypso-duetter til at dele lærred med nogle af 1970’ernes mest toneangivende instruktører.
Efterdønninger: Frederik van Pallandts tragiske skæbne, tab i familien og Ninas senere år
Da ægteskabet endegyldigt brast i 1975, tog livet for de to tidligere stjerner vidt forskellige drejninger. Frederik van Pallandt forlod rampelyset og slog sig ifølge både TV 2 og Lex.dk ned i Sydøstasien, hvor han blev involveret i narkosmugling. I maj 1994 blev han og en hollandsk forretningspartner skudt og dræbt på den filippinske ø Mindoro – omstændighederne er stadig uklare, og senere bøger og retssager har kastet mistanke på alt fra lokale rivaler til internationale karteller, men intet er definitivt bevist.
Mens Frederik valgte en farlig kurs, søgte Nina van Pallandt mod mere fredelige projekter. Efter Hollywood-årene bosatte hun sig dels i Los Angeles, dels på Ibiza, hvor hun – sammen med en senere ægtefælle – engagerede sig i humanitært arbejde og lokale velgørenhedsinitiativer. Hun har selv fortalt, at hun fandt en form for ro i at bruge sin berømmelse til at skaffe penge til børnehjem og misbrugscentre, og at hun i perioder også underviste i sang og skuespil.
Familien blev dog ramt af endnu et hårdt slag, da parrets ældste søn døde af kræft i 2006, hvilket TV 2 omtaler som et vendepunkt, hvor Nina trak sig yderligere tilbage fra offentligheden for at være tæt på sine døtre og børnebørn.
Journalist Jacob Wendt Jensens biografi, Nina Van Pallandt – Hellere god en gang for meget, tegner et portræt af en kvinde, der på trods af gentagne svigt og tragedier bevarer en næsten barok tro på det gode i mennesker. Bogen beskriver hendes blanding af naivitet og ukuelig styrke som den drivkraft, der har hjulpet hende igennem både international skandale, ægteskabeligt sammenbrud og dybe personlige tab.