Hvad har støvede revolvere, Joaquin Phoenix’ flammende blik og et rumænsk produktionsselskab tilfælles? Svaret er The Sisters Brothers – en western, der med lige dele skarp humor og brutal alvor skyder sig vej ind i filmhistorien.
Året er 1851, scenen er Det Vilde Vesten, og de berygtede brødre Charlie og Eli Sisters rider ud på et blodigt togt, mens drømmen om et andet liv lurer i horisonten. Men bag rå pistoldrøn og guldfeber gemmer sig et overraskende, internationalt samarbejde: franske, amerikanske og – ikke mindst – rumænske kræfter har løftet filmen fra idé til lærred.
På Rumænsk Fodbold bevæger vi os normalt rundt på grønsværen, men i dag sadler vi om og dykker ned i western-genrens støvsky for at udforske, hvordan The Sisters Brothers blev til – og hvorfor netop det rumænske selskab Mobra Films har en finger på aftrækkeren. Glæd dig til et kig bag kulisserne, til et stjernespækket cast med John C. Reilly, Joaquin Phoenix, Jake Gyllenhaal og Riz Ahmed i spidsen, og til at få afsløret, hvordan rumænske filmfolk fandt vej til prærien.
Læn dig tilbage, spænd revolverremmen – og læs videre, når vi folder handling, roller og den rumænske forbindelse fuldt ud.
The Sisters Brothers: Handling, temaer og tone
Vi befinder os i år 1851, hvor de berygtede brødre Charlie og Eli Sisters rider ud som lejemordere på ordre fra den magtfulde Commodore. Deres jagt på den gådefulde guldgraver Hermann Kermit Warm sender dem gennem det vilde og rå nordvestlige USA – fra støvede saloonbyer i Oregon-territoriet til tågede redwood-skove ved Stillehavet. Undervejs rammes især den ældre Eli af tvivlen: Kan et liv bygget på vold udskiftes med et roligere, værdigere udkomme? Charlie, den impulsive lillebror, ser derimod kun muligheden for flere dueller og flere flasker whiskey. Kontrasten mellem deres drømme – den ene om forandring, den anden om fortsat blodrus – driver filmens konflikt og giver plads til både sort humor og smertefuld selvrefleksion.
The Sisters Brothers balancerer elegant mellem klassisk westernaction, existentiel drama og skæv komedie. Instruktør Jacques Audiard lader pistoldueller og støvede præriepanoramaer spille op mod poetiske øjeblikke, hvor brødrene diskuterer basale hverdagsting som tandbørster eller fremtiden i San Francisco. Den ujævne rytme spejler deres indre splittelse: rå vold udløses på et sekund, hvorefter stilheden sænker sig og giver plads til skyld og længsel. Audiard krydrer det hele med små absurde indslag – et flammende kemikalie, et dansende hestespøgelse – der minder os om, at drømmen om Vestens guldfeber aldrig var ren, men altid farvet af både grådighed og håb.
Med en spilletid på 121 minutter skaber filmen en grundlæggende melankolsk, men også underfundigt morsom stemning. Landskaberne er storslåede, men kameraet dvæler lige så længe ved de slidte ansigter og det blodplettede tøj; her er ingen romantisk, John Wayne-agtig heltedyrkelse. I stedet stiller The Sisters Brothers spørgsmålet om, hvorvidt familie og moral kan overleve i en verden styret af penge og kugler – og om man nogensinde kan lægge pistolen, fortiden og sine egne dæmoner på hylden.
Medvirkende og roller i The Sisters Brothers
Hjertet i The Sisters Brothers er naturligvis de to titelkarakterer, og her leverer John C. Reilly og Joaquin Phoenix en næsten symbiotisk dobbeltpræstation. Reillys Eli Sisters er den ældste – fysisk træt, men følelsesmæssigt vågen – som stille drømmer om tandbørster, kjolesæber og et fredeligt liv. Over for ham står Phoenix’ Charlie, en karismatisk og konstant beruset triggerhappy lillebror, der holder fast i geværet som livline til den identitet, han forstår. De to skuespillere balancerer humor og brutalitet, så hvert søskendeskænderi både kan fremkalde et grin og et sug i maven, og deres kemi får publikum til at tro på et helt livs usynlige fælles bagage.
Modpolen til brødrenes voldelige talent findes i Jake Gyllenhaals John Morris, en dannet og skrivende “scout”, som i brevform reflekterer over lovløsheden omkring sig. Morris fungerer som filmens moralske spejl: Han er ofte lige så effektiv en dræber som brødrene, men han gransker sine handlinger med et blik, der tvinger også Charlie og Eli til at se sig selv udefra. På rejsen støder han sammen – og siden sammen – med Riz Ahmeds Hermann Kermit Warm, en idealistisk kemiker med en lysende guldformel og en drøm om et utopisk samfund i Texas. Warm tilfører fortællingen visionen om et alternativt Amerika; Ahmed giver rollen en blid stædighed, som gør Warmingens venskab med Morris både troværdigt og rørende.
Bag kulissen trækker Rutger Hauer som den næsten mytiske Commodore i trådene; hans få, ordløse scener bæres af Hauers naturlige autoritet og skaber en omnipresent trussel, der driver handlingen frem. I den anden ende af følelsesspektret finder vi Carol Kane som brødrenes mildt bedrøvede Mrs Sisters, et kort, men centralt besøg, der minder seeren om, at selv koldblodige pistolslidere har en mor, de skuffer.
Westernbyen Mayfield får sit særpræg takket være Rebecca Root, der spiller den skrupelløse saloonejer Mayfield med silkeblød charme og stålsat vilje, mens Allison Tolman dukker op i en hurtig, bittersød cameo som en saloonpige, der tegner et øjebliks håb for Eli. Tilsammen udvider birollerne filmens univers og viser alle de ansigter, guldfeberen kan tage: fra griske købmænd og slidte hestedealere til desperate guldgravere spillet af bl.a. Richard Brake og Jóhannes Haukur Jóhannesson.
Endelig kaster Aldo Maland og Theo Exarchopoulos lys over brødrenes fortid som unge Eli og Charlie. Disse flashbacks er korte, men de viser spæde glimt af brødrenes tidlige loyalitet – og de antyder den traumatiske barndom, der siden har udmøntet sig i patronbælter og whiskyflasker.
Samlet set er rollebesætningen sammensat som et møde mellem Hollywood-stjerner og karakterkendinge fra tre kontinenter. Reilly og Phoenix giver filmen dens rå puls, Gyllenhaal og Ahmed befrugter det filosofiske spor, mens Hauer, Kane og Root forankrer fortællingen i en større moralsk fabel om magt, gæld og tilgivelse. Resultatet er et karakterdrevet ensemble, hvor enhver replik – og enhver kugle – giver genlyd, fordi den leveres af skuespillere, der tilsammen dækker hele følelsesregistret fra tårepersende ømhed til koldblodig kynisme.
Bag om produktionen og den rumænske forbindelse
Bag kameraet står den franske instruktør Jacques Audiard, kendt fra prisbelønnede film som Un prophète og Rust and Bone. The Sisters Brothers markerer hans første fuldgyldige, engelsksprogede spillefilm og hans debut inden for western-genren. Audiard fastholder sin signatur – komplekse, moralsk grå figurer og en stærk visuel nysgerrighed – men lader denne gang støvede prærielandskaber og galgeridder-humor erstatte de parisiske forstæder.
Projektet blev båret frem af et producentsammensurium, hvor hovedrolleindehaver John C. Reilly selv trådte ind som kreativ drivkraft sammen med erfarne navne som Pascal Caucheteux, Michael De Luca, Alison Dickey, Michel Merkt og Grégoire Sorlat. Reilly optionerede Patrick deWitts roman, arbejdede den igennem med Audiard og tog den med rundt til finansielle partnere – et forløb der resulterede i en iøjnefaldende bred kreds af selskaber på rulleteksterne.
Øverst står franske Why Not Productions (Audiards mangeårige base) og amerikanske Annapurna Pictures. De flankeres af belgiske Les Films du Fleuve (brødrene Dardennes selskab), spanske Apaches Films og ikke mindst rumænske Mobra Films. Derudover medvirker bl.a. Page 114, France 2 Cinéma, France 3 Cinéma, UGC og Michael De Luca Productions. Resultatet er et finansielt patchwork, der spejler filmens egen rejse ud over prærien: en krydsbestøvning mellem Europa og Nordamerika, arthouse og mainstream, fransk auteurfilm og klassisk widescreen-western.
Filmen er officielt klassificeret som fransk (FR), men dialogen er overvejende på engelsk med enkelte passager på russisk, hvilket giver den et globalt publikumssigte. Den internationale premiere fandt sted 19. september 2018, hvor den bevarede sin originale titel The Sisters Brothers – et ordspil, der er umuligt at oversætte uden at miste det ironiske ekko af etternavnet ’Sisters’ sat op imod det macho-ladede univers.
For danske og rumænske filmfans er den mest interessante fodnote dog tilstedeværelsen af Mobra Films. Selskabet blev grundlagt af den rumænske instruktør Cristian Mungiu (Palme d’Or-vinder med 4 måneder, 3 uger og 2 dage) og har tidligere co-produceret en række internationale arthouse-titler. Engagementet i The Sisters Brothers giver rumænsk filmindustri en stemme i et storslået, engelsksproget western-projekt og understreger, hvordan rumænske producenter i stigende grad spiller en nøglerolle i Europas filmøkosystem – også i genrer, der traditionelt ligger langt fra Karpaternes egne fortællinger.