
Liga II
- Sæson: 25/26
- Første kamp: 02/08-2025
- Sidste kamp: 14/03-2026
- Antal hold: 27
- Fører: FC Bacau
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Liga II Stillinger
Her kan du se stillingerne for Liga II i år.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
2 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
3 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
4 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
5 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
6 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
7 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
8 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
9 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
10 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
11 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
12 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
13 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
14 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
15 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
16 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
17 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
18 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
19 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
20 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
21 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
22 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Liga II Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Liga II i år.
Kommende Liga II Kampe
Runde 1






















Runde 2






















Runde 3






















Runde 4






















Runde 5






















Runde 6






















Runde 7






















Runde 8






















Runde 9






















Runde 10






















Runde 11






















Runde 12






















Runde 13






















Runde 14






















Runde 15






















Runde 16






















Runde 17






















Runde 18






















Runde 19






















Runde 20






















Runde 21






















Færdigspillede Liga II kampe
Runde 10






Runde 9






Runde 8






Runde 7












Runde 6












Runde 5












Runde 4












Runde 3












Runde 2












Runde 1












Runde 0




Liga II Historie
Liga II udgør det næsthøjeste trin i det rumænske ligasystem og fungerer som det direkte forbindelsesled mellem den traditionsrige SuperLiga României (tidl. Liga I) og den semi-professionelle Liga III. Turneringen har siden den første udgave i 1934 kontinuerligt leveret både sportslig dramatik og et betydeligt talentflow til landets øverste række, og den har gennem årene tilpasset sig de økonomiske, geografiske og organisatoriske realiteter, som rumænsk fodbold har måttet navigere i. I dag fremstår Liga II som en landsdækkende, fuldtidsprofessionel konkurrence, der på én gang håndterer tradition, moderne kommercielle krav og fodboldforbundets ambitioner om at skabe et mere bæredygtigt elite-miljø.
Selve ligaen har skiftet navn og struktur flere gange. Fra begyndelsen bar den betegnelsen Divizia B, men før sæsonen 2006-07 blev navnet ændret til Liga II, da rettighederne til det gamle varemærke ikke længere kunne anvendes. Siden 2021 har turneringen, af sponsormæssige grunde, officielt heddet Liga 2 Casa Pariurilor. Navneskiftet er imidlertid kun det synlige element i en langt mere omfattende transformationsproces: fra regionale serier med op til ni parallelle divisioner til én samlet national serie, fra en uensartet blanding af hel- og halvtidsprofessionelle setups til et stringent krav om professionelle licenser, og fra simple opryknings- og nedrykningsmodeller til et moderne play-off/play-out-system.
Frem mod 2024-25 udvides rækken endnu en gang – denne gang fra 20 til 22 hold – hvilket igen understreger ligaens dynamiske karakter og Rumæniens fodboldforbunds (FRF) løbende bestræbelser på at skabe en turnering, som både er sportsligt attraktiv, økonomisk ansvarlig og logistisk overkommelig for klubber placeret i landets meget forskellige regioner. Udvidelsen ledsages af justeringer i play-out-strukturen og en ekstra oprykningsbillet fra Liga III, hvilket alt sammen har til formål at fordele mulighederne mere jævnt og begrænse økonomisk risikovillighed hos de involverede klubber.
Historisk udvikling og navneskift
Da turneringen i 1934 blev etableret som Divizia B, var det først og fremmest et spørgsmål om at skabe en landsdækkende konkurrence, som kunne fungere som rekrutteringskanal til Divizia A (nutidens SuperLiga). Det rumænske fodboldlandskab var dengang karakteriseret af store geografiske afstande og begrænsede transportmuligheder; derfor blev Divizia B fra start organiseret i flere parallelle serier, hvor klubberne blev grupperet regionalt for at minimere rejsetid og udgifter. Med tiden svingede antallet af serier mellem to og ni, afhængigt af økonomi, politiske forhold og den generelle tilslutning til sporten.
I perioden efter Anden Verdenskrig fortsatte de regionale serier, men ligaens prestige voksede gradvist. 1950’ernes industrialisering og statsstøttede sportsprogrammer medførte, at mange byer fik egne klubber, som rykkede op gennem systemet og dermed øgede behovet for fleksible turneringsformater. Alligevel var ligaen indtil 1990’erne fortsat opdelt i mindst to – og i flere sæsoner helt op til tre – geografiske grupper, hvilket gav et stort antal hold mulighed for at aspirere til oprykning.
Et afgørende vendepunkt indtraf, da der i 2006 opstod en varemærketvist om Divizia-navnet. For at imødegå både juridiske og kommercielle udfordringer valgte forbundet at rebrande turneringen som Liga II. Navneskiftet markerede samtidig en langsom overgang mod endnu større professionalisering, kulminerende i 2016-17, hvor man droppede seriemodellen og samlede alle hold i én national division. Denne strukturreform betød, at Liga II definitivt bevægede sig væk fra en rent logistisk funderet opdeling og i stedet tog udgangspunkt i sportslig konkurrence på tværs af hele landet.
Turneringsformater gennem tiderne
1934-2015: Seriebaserede formater
Fra ligaens debut frem til 2015 fandt man hele spektret af seriemodeller, hvor 2-9 parallelle divisioner var normen. Den mest udbredte konstruktion var en todelt struktur, hvor Seria I typisk omfattede klubber fra den østlige og sydøstlige del af landet, mens Seria II rummede de vest- og nordvestvendte hold. Klubber fra de geografiske midterregioner fik i flere perioder mulighed for selv at angive, hvilken serie de fandt mest praktisk.
Under dette regime rykkede den bedst placerede klub i hver serie op i øverste række, mens de nederste hold måtte en tur ned i tredje division. Formatet ændrede sig løbende, men en fællesnævner var, at rejseudgifter og regional balance var vigtigere end at gennemføre én samlet landsdækkende turnering. I sæsonerne 2012-13 og 2013-14 bestod hver serie af 16 klubber, og hele fem hold rykkede ned efter hver af de to sæsoner – et drastisk greb, der skulle skabe bedre sportslig kvalitet og økonomisk stabilitet.
2016-nutid: Én national serie
Med sæsonen 2016-17 blev Liga II omdannet til én samlet division med 20 hold og et klart defineret play-off/play-out-system. Tilgangen af en landsdækkende tv-aftale og skrappe licenskrav satte nye standarder for professionalisme. Nu møder alle hold hinanden én gang i grundspillet, hvorefter de første seks fortsætter i et dobbelt møde om oprykning, mens resten deles i to play-out-puljer á syv (siden reformen 2024-25: otte) klubber, der kæmper for at undgå nedrykning.
I 2020-21 blev modellen midlertidigt justeret, idet corona-pandemien og flere konkurser førte til et deltagerantal på 21. Her beholdt man ét grundspil (19 kampe pr. hold), hvorefter de seks bedste gik i oprykningsspil. Sideløbende blev et to-gruppers play-out implementeret, hvor de lavt placerede klubber fra grundspillet blev delt efter en 7/8-logik. Nedrykningspresset var til at føle på: de to dårligste hold i hver gruppe rykkede direkte ned, mens femtepladserne mødtes indbyrdes i et ekstra opgør for at afgøre den sidste degradering.
Den planlagte udvidelse til 22 hold (fra 2024-25)
Den 14. juli 2023 vedtog forbundet endnu en strukturjustering. Ambitionen er at give flere klubber adgang til det professionelle niveau samtidig med, at man øger antallet af kampe, men uden at belaste kalenderen unødigt. Nøgletallene er:
- 22 klubber i én samlet division.
- Én enkelt indbyrdes kamp i grundspillet (21 runder).
- Top-6 går videre til et dobbeltturneret oprykningsspil (10 runder).
- Resten fordeles i to play-out-grupper á 8, der mødes én gang (7 runder).
- De to bedste i play-off rykker direkte op; nr. 3 og 4 spiller fortsat play-off mod to klubber fra SuperLiga.
- Fire direkte nedrykningspladser; det ekstra interne play-out mellem næstsidste hold i hver gruppe bortfalder.
Udvidelsen finansieres blandt andet ved at reducere antallet af nedrykkere i sæsonen 2023-24 og samtidig invitere seks – frem for fem – klubber op fra Liga III. Selve opgraderingen af klubbernes professionelle licenser og stadionfaciliteter skal stadig leve op til FRF’s standarder, men på den måde håber forbundet at balancere sportslige ambitioner og økonomisk bæredygtighed.
Nutidigt format i praksis
På kampdage mødes holdene én gang i grundspillet. Hjemmebanefordelen bestemmes via lodtrækning ved sæsonens start, hvilket skaber en vis uforudsigelighed og gør hvert eneste opgør vitalt. Efter 19 eller 21 spillerunder (afhængigt af antal deltagere) nulstilles pointene ikke; de videretages i både play-off og play-out. Dermed belønnes kontinuitet over hele sæsonen, men der findes stadig en klar sportslig incitamentsstruktur for de klubber, der har haft en langsom indledning.
I selve oprykningsspillet spiller de seks hold ude og hjemme, og pointene fra grundspillet tæller fuldt ud. De to første pladser giver direkte adgang til SuperLiga, mens tredje- og fjerdepladsen står overfor to klubber fra øverste række i et todelt kvalifikations-play-off (ude/hjemme). Derved opretholdes et ekstra lag af spænding, fordi selv en fjerdeplads – som i et klassisk system ville være værdiløs – stadig kan føre til oprykning.
Play-out-strukturen er tilsvarende intens. Hver gruppe spiller kun én indbyrdes runde. De to sidst placerede i hver gruppe ryger direkte i Liga III. Indtil 2023-24 skulle gruppefemmerne ud i endnu et dobbelt møde for at undgå den femte nedrykningsplads, men denne ekstra kampserie forsvinder fra og med udvidelsen til 22 hold. Dermed bliver risikoen for nedrykning mere forudsigelig, men samtidig skærpes kampen om de livsvigtige point i selve gruppespillet.
Sponsorship og kommerciel profil
Casa Pariurilor – et nationalt spil- og bettingbrand – overtog titelsponsoratet i 2017. Dette navnesponsorat har løbet uafbrudt siden og betyder, at ligaen i alle officielle sammenhænge figurerer som Liga 2 Casa Pariurilor. Sponsorkontrakten inkluderer en bred vifte af aktiver: logoeksponering på kampgrafik, digital tilstedeværelse på ligaens platforme, navnerettigheder til tv-signaler samt markedsføring ved stadion. I en sportslig sammenhæng er titelpartneren central, fordi den bidrager med direkte økonomiske midler til både forbund og klubber. På det kommunikative plan øger en stabil kommerciel partner ligaens synlighed blandt fans og tv-seere, hvilket igen kan skabe grundlag for øgede billetsalgstal og forbedrede talentudviklingsbudgetter.
Oversigt over mestre gennem historien
Igennem mere end ni årtier har 86 forskellige klubber kunnet kalde sig mestre i den rumænske næstbedste række. I alt er der uddelt 194 mesterskabstitler – et højt tal, som skyldes, at der i seriemodellen var flere samtidige vindere hvert år. Nedenfor følger en fuldstændig kronologisk oversigt, inddelt efter større epoker for klarheds skyld.
Divizia B – de tidligste serier (1934-1941)
Sæson | Serie-vindere |
---|---|
1934-35 | Maccabi București – Jiul Petroșani – Phoenix Baia Mare – SG Sibiu – Dacia Unirea Brăila |
1935-36 | Victoria Constanța – ILSA Timișoara – Phoenix Baia Mare – IAR Brașov – Franco-Română Brăila |
1936-37 | Sportul Studențesc București – Phoenix Baia Mare |
1937-38 | Tricolor CFPV Ploiești – UD Reșița |
1938-39 | Unirea Tricolor București – Gloria CFR Galați – CAM Timișoara – Mureșul Târgu Mureș |
1939-40 | FC Ploiești – Mica Brad – Crișana Oradea – Franco-Română Brăila |
1940-41 | CFR Turnu Severin – Jiul Petroșani – Juventus București |
Cupa Eroilor (krigsårene, uofficielle, 1941-44)
Sæson | Vinderhold |
---|---|
1941-42 | Rapid București – Astra Română Moreni – Gloria CFR Galați – FC Craiova – Mica Brad – UD Reșița – Jiul Petroșani – Arieșul Turda – Universitatea Cluj-Sibiu – ACFR Brașov |
1942-43 | Uzinele și Domeniile Reșița – Uzinele Metalurgice Cugir – Uzinele Astra Brașov |
1943-44 | Crișana C.F.R. Arad – Minerul Lupeni – Arsenal Sibiu – F.C. Brăila |
Divizia B efter krigen (1946-1956)
Sæson | Serie-vindere |
---|---|
1946-47 | Unirea Tricolor București – FC Ploiești – Dermata Cluj |
1947-48 | Desrobirea Constanța – Metalochimic București – Politehnica Timișoara – Phoenix Baia Mare |
1948-49 | CFR Sibiu – Dinamo B București |
1950 | Dinamo Brașov – Știința Cluj |
1951 | CA Câmpulung Moldovenesc – Metalul Câmpia Turzii |
1952 | Locomotiva Grivița Roșie București – Știința Timișoara |
1953 | Flacăra Ploiești – Metalul Hunedoara |
1954 | Progresul București – Avântul Reghin – Locomotiva Constanța |
1955 | Locomotiva București – Progresul Oradea – Dinamo Bacău |
1956 | Recolta Târgu Mureș – Energia Steagul Roșu Brașov |
Turneul Tranzițional – Cupa Primăverii, 1957 (uofficiel)
Sæson | Vindere |
---|---|
1957 | Progresul Sibiu – Energia Câmpia-Turzii – Știința Iași – Locomotiva Gara de Nord București |
Divizia B’s to-seriemodel (1957-1992)
Nedenfor opsummeres de mange sejrende klubber i perioden, hvor ligaen oftest bestod af to serier (i flere år dog tre). For overskuelighedens skyld vises serienumre og vindere kronologisk:
Sæson | Serie-vindere |
---|---|
1957-58 | Știința Cluj – Farul Constanța |
1958-59 | Minerul Lupeni – Tarom București |
1959-60 | CSMS Iași – Știința Timișoara – Corvinul Hunedoara |
1960-61 | Metalul Târgoviște – Dinamo Pitești – Jiul Petroșani |
1961-62 | CSMS Iași – Farul Constanța – Crișana Oradea |
1962-63 | Siderurgistul Galați – Dinamo Pitești – Crișul Oradea |
1963-64 | Știința Craiova – Minerul Baia Mare |
1964-65 | Siderurgistul Galați – Știința Timișoara |
1965-66 | Progresul București – Jiul Țânțăreni |
1966-67 | Dinamo Bacău – ASA Târgu Mureș |
1967-68 | Politehnica Iași – Vagonul Arad |
1968-69 | Steagul Roșu Brașov – CFR Cluj |
1969-70 | Progresul București – CFR Timișoara |
1970-71 | ASA Târgu Mureș – Crișul Oradea |
1971-72 | Sportul Studențesc – CSM Reșița |
1972-73 | Politehnica Iași – Politehnica Timișoara |
1973-74 | FCM Galați – Chimia Râmnicu Vâlcea – Olimpia Satu Mare |
1974-75 | SC Bacău – Rapid București – FC Bihor |
1975-76 | FCM Galați – Progresul București – Corvinul Hunedoara |
1976-77 | Petrolul Ploiești – CS Târgoviște – Olimpia Satu Mare |
1977-78 | Gloria Buzău – Chimia Râmnicu Vâlcea – FC Baia Mare |
1978-79 | FCM Galați – Viitorul Scornicești – Universitatea Cluj |
1979-80 | FCM Brașov – Progresul București – Corvinul Hunedoara |
1980-81 | FC Constanța – CS Târgoviște – UTA Arad |
1981-82 | Politehnica Iași – Petrolul Ploiești – FC Bihor |
1982-83 | Dunărea Galați – Rapid București – FC Baia Mare |
1983-84 | Gloria Buzău – FCM Brașov – Politehnica Timișoara |
1984-85 | Petrolul Ploiești – Victoria București – Universitatea Cluj |
1985-86 | Oțelul Galați – Flacăra Moreni – Jiul Petroșani |
1986-87 | CSM Suceava – ASA Târgu Mureș – Politehnica Timișoara |
1987-88 | Farul Constanța – Inter Sibiu – FC Bihor |
1988-89 | Petrolul Ploiești – Jiul Petroșani – Politehnica Timișoara |
1989-90 | Progresul Brăila – Rapid București – Gloria Bistrița |
1990-91 | Oțelul Galați – Electroputere Craiova – ASA Târgu Mureș |
1991-92 | Progresul București – CSM Reșița – Universitatea Cluj |
Divizia A (kort overgang, 1992-97)
Sæson | Mestre |
---|---|
1992-93 | Ceahlăul Piatra Neamț – UTA Arad |
1993-94 | FC Argeș Dacia Pitești – FC Maramureș |
1994-95 | FC Selena Bacău – Politehnica Timișoara |
1995-96 | Oțelul "U" Târgoviște – Jiul Petroșani |
1996-97 | Foresta Fălticeni – CSM Reșița |
Divizia B igen (1997-2006)
Sæson | Serie-vindere |
---|---|
1997-98 | Astra Ploiești – Olimpia Satu Mare |
1998-99 | FC Brașov – Extensiv Craiova |
1999-00 | Foresta Suceava – Gaz Metan Mediaș |
2000-01 | Sportul Studențesc București – UM Timișoara |
2001-02 | AEK București – UTA Arad |
2002-03 | Petrolul Ploiești – Apulum Alba Iulia |
2003-04 | Politehnica Iași – Sportul Studențesc – CFR Cluj |
2004-05 | FC Vaslui – Pandurii Târgu Jiu – Jiul Petroșani |
2005-06 | Ceahlăul Piatra Neamț – Universitatea Craiova – UTA Arad |
Liga II – seriemodellen (2006-2016)
Sæson | Serie-vindere |
---|---|
2006-07 | Delta Tulcea – U Cluj |
2007-08 | FC Brașov – FC Argeș |
2008-09 | Ceahlăul Piatra Neamț – Unirea Alba Iulia |
2009-10 | Victoria Brănești – FCM Târgu Mureș |
2010-11 | Ceahlăul Piatra Neamț – Petrolul Ploiești |
2011-12 | Viitorul Constanța – Gloria Bistrița |
2012-13 | Botoșani – Corona Brașov |
2013-14 | CSMS Iași – Universitatea Craiova |
2014-15 | Voluntari – ACS Poli Timișoara |
2015-16 | Rapid București – Gaz Metan Mediaș |
Én national mester (2016-nu)
Sæson | Mester |
---|---|
2016-17 | Juventus București |
2017-18 | Dunărea Călărași |
2018-19 | Chindia Târgoviște |
2019-20 | UTA Arad |
2020-21 | U Craiova 1948 |
2021-22 | Petrolul Ploiești |
2022-23 | Politehnica Iași |
2023-24 | Unirea Slobozia |
Statistik og rekorder
Den opdaterede all-time-tabel over mestre viser, at visse klubber – eksempelvis Petrolul Ploiești, Progresul București, Politehnica Iași og Jiul Petroșani – gennem årtier har præsteret konstant på dette niveau og derfor har flere Liga II-trofæer i vitrinen end de fleste. Med 194 titler fordelt på 86 klubber kan man tale om en relativt demokratisk mesterskabsfordeling, hvor meget få klubber har monopoliseret triumferne over længere perioder.
Geografisk er mestrene spredt over hele landet, fra de maritime regioner i Constanța til de bjergnære byer som Brașov og Cluj, hvilket afspejler både Rumæniens geografiske diversitet og fodboldens forankring i lokalsamfundene. De senere års strukturreformer har dog betydet, at klubber fra mindre byer i stigende grad skal løfte et professionelt setup for at kunne følge med, hvilket kan medføre koncentration af succes blandt økonomisk bedre polstrede byer.
Geografisk dimension og rejselogistik
Fodboldinfrastrukturen i Rumænien spænder fra moderne stadionprojekter i storbyerne til mere beskedne arenaer i provinserne. I den seriebaserede æra (før 2016) var logistikken hovedårsagen til opdelingen i øst- og vestserier, men efter overgangen til en national division må klubberne kalkulere med væsentlige rejseafstande. FRF har for at afbøde omkostninger indført forskellige støtteordninger, herunder central betaling af dommerhonorarer og visse rejsetilskud, men det økonomiske pres er fortsat et emne, især for nyoprykkede hold fra Liga III.
Til gengæld åbner den landsdækkende model mulighed for større tv-interesse og dermed højere kommercielle indtægter. Tv-stationerne foretrækker en struktur, hvor alle hold kan mødes, og hvor man kan markedsføre enkeltstående topopgør, der samler nationen. For fans med interesse i lokalrivaliseringer kan den landsdækkende turnering betyde færre derbyer, men til gengæld byder sæsonen på kampe mellem klubber, der tidligere sjældent eller aldrig mødtes.
Klubbernes rolle i talentudviklingen
Liga II fungerer også som rugekasse for spillere, trænere og dommere. Mange U-21-talenter får deres første seniorerfaring på dette niveau, før de enten rykker op med deres klub eller skifter til større adresser i SuperLiga. Ordningen med ekstra point eller økonomiske incitamenter for brug af unge spillere har i perioder været diskuteret, men endnu er det først og fremmest klubbernes egeninteresse i videresalg og sportslig udvikling, der driver brugen af akademispillere.
Derudover giver Liga II mulighed for at afprøve taktiske koncepter og ledelsesstrukturer i en konkurrencepræget, men økonomisk mindre risikofuld kontekst end SuperLiga. Det gør rækken til en uundværlig del af den samlede økosystem i rumænsk fodbold.
Relation til øvrige ligaer og pokalturneringer
Opryknings- og nedrykningsmekanismerne skaber tæt forbindelse mellem Liga II, SuperLiga og Liga III. Denne vertikale mobilitet sikrer, at de sportslige resultater – og ikke historiske meritter alene – afgør, hvor klubberne befinder sig. Pokalturneringen Cupa României tilbyder yderligere eksponering, da Liga II-hold her kan møde landets bedste klubber, hvilket til tider har resulteret i bemærkelsesværdige overraskelser.
Der eksisterer endvidere lavere niveauer som Liga IV og Liga V samt regionale mesterskaber, hvorfra klubber med ambitioner kan påbegynde opstigningen. Dermed kan en veladministreret klub teoretisk avancere fra det lokale amatørniveau til toppen af SuperLiga over en årrække, hvilket ofte nævnes som et af kendetegnene ved den rumænske model.
Fremtidsperspektiver
Den forestående udvidelse til 22 hold analyseres af branchekommentatorer som et forsøg på at skabe flere professionaliserede arbejdspladser for spillere og trænere. Samtidig rejser beslutningen spørgsmål om økonomisk bæredygtighed, da omkostningsniveauet for rejser, lønninger og infrastruktur uundgåeligt stiger. FRF har argumenteret, at den bredere struktur vil øge konkurrencen, fremme talentudviklingen og skabe større national dækning, mens kritikere peger på risikoen for sportslig udtynding og flere klubkonkurser, hvis de økonomiske rammer bliver for stramme.
Når man vurderer Liga II’s rolle i et europæisk perspektiv, ligger ligaen sportsligt på linje med andre mellemstore nationers næstbedste rækker. Dog giver de geografiske afstande og variansen i klubbudgetter nogle unikke udfordringer. I den nærmeste fremtid vil nøglen til succes formentlig ligge i fortsat professionalisering, strategisk talentforvaltning og – ikke mindst – en bæredygtig kommerciel model, som kan sikre stabile indtægter til klubberne.
Konklusion
Fra den spede begyndelse som Divizia B med regionale serier til nutidens landsdækkende Liga 2 Casa Pariurilor står ligaen som et spejl af Rumæniens fodboldhistorie. Den har overlevet krig, politisk omvæltning, økonomiske kriser og flere omstruktureringer, men har hele tiden formået at levere talenter, dramatik og sportslig kvalitet. I dag er Liga II både en traditionalistisk bastion og et laboratorium for nye idéer, hvor klubberne på én gang værner om lokal identitet og omfavner de krav, moderne professionel fodbold stiller.
Med udvidelsen til 22 hold, et veldefineret play-off-format og fortsat kommerciel opbakning tegner fremtiden sig lys, men også krævende. Ligaen vil være afhængig af, at klubberne formår at balancere budgetter, udvikle spillere og engagere lokalsamfundet. Lykkes det, kan Liga II fortsætte med at fungere som rugekasse for et fodboldland, der historisk har været kendt for passion, teknisk flair og en uafbrudt strøm af talent til både hjemlig og international topfodbold.