Liga I
- Sæson: 25/26
- Første kamp: 12/07-2025
- Sidste kamp: 07/03-2026
- Antal hold: 16
- Fører: Farul Constanța
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Liga I Stillinger
Her kan du se stillingerne for Liga I i år.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Farul Constanța
|
4 | 3 | 1 | 0 | 8 | 5 | 3 | 10 |
|
| 2 |
UTA Arad
|
4 | 2 | 2 | 0 | 7 | 5 | 2 | 8 |
|
| 3 |
Rapid Bukarest
|
3 | 2 | 1 | 0 | 5 | 1 | 4 | 7 |
|
| 4 |
Universitatea Craiova
|
3 | 2 | 1 | 0 | 8 | 5 | 3 | 7 |
|
| 5 |
FC Botoșani
|
3 | 1 | 2 | 0 | 5 | 1 | 4 | 5 |
|
| 6 |
FC Universitatea Cluj
|
3 | 1 | 1 | 1 | 6 | 4 | 2 | 4 |
|
| 7 |
FC Petrolul Ploiești
|
4 | 1 | 1 | 2 | 4 | 3 | 1 | 4 |
|
| 8 |
Oțelul Galați
|
3 | 1 | 1 | 1 | 4 | 4 | 0 | 4 |
|
| 9 |
FCSB Bukarest
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 3 | 0 | 4 |
|
| 10 |
CFR Cluj
|
3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 4 | -1 | 4 |
|
| 11 |
FC Unirea Slobozia
|
3 | 1 | 0 | 2 | 7 | 7 | 0 | 3 |
|
| 12 |
FC Argeș Pitești
|
3 | 1 | 0 | 2 | 3 | 5 | -2 | 3 |
|
| 13 |
Dinamo Bukarest
|
3 | 0 | 2 | 1 | 3 | 4 | -1 | 2 |
|
| 14 |
FC Hermannstadt
|
3 | 0 | 2 | 1 | 3 | 4 | -1 | 2 |
|
| 15 |
Metaloglobus Bukarest
|
4 | 0 | 1 | 3 | 4 | 11 | -7 | 1 |
|
| 16 |
FK Csíkszereda
|
3 | 0 | 1 | 2 | 3 | 10 | -7 | 1 |
|
Liga I Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Liga I i år.
Kommende Liga I Kampe
Runde 4
Farul Constanța
FC Petrolul Ploiești
FC Argeș Pitești
Dinamo Bukarest
FC Hermannstadt
CFR Cluj
FC Unirea Slobozia
Rapid Bukarest
Runde 5
Metaloglobus Bukarest
UTA Arad
FCSB Bukarest
FK Csíkszereda
FC Universitatea Cluj
Universitatea Craiova
FC Botoșani
Oțelul Galați
Runde 6
Dinamo Bukarest
CFR Cluj
FC Argeș Pitești
Farul Constanța
FC Petrolul Ploiești
FK Csíkszereda
Rapid Bukarest
FC Unirea Slobozia
Runde 7
FCSB Bukarest
Universitatea Craiova
FC Hermannstadt
FC Botoșani
UTA Arad
FC Universitatea Cluj
Metaloglobus Bukarest
Oțelul Galați
Runde 8
Dinamo Bukarest
CFR Cluj
FC Botoșani
FC Argeș Pitești
Farul Constanța
FK Csíkszereda
Rapid Bukarest
FC Unirea Slobozia
Runde 9
FCSB Bukarest
Universitatea Craiova
FC Hermannstadt
UTA Arad
FC Petrolul Ploiești
FC Universitatea Cluj
Metaloglobus Bukarest
Oțelul Galați
Runde 10
Dinamo Bukarest
CFR Cluj
FC Botoșani
FC Argeș Pitești
FK Csíkszereda
Rapid Bukarest
Oțelul Galați
FC Unirea Slobozia
Runde 11
FCSB Bukarest
Universitatea Craiova
FC Hermannstadt
UTA Arad
Farul Constanța
FC Petrolul Ploiești
FC Universitatea Cluj
Metaloglobus Bukarest
Runde 12
FCSB Bukarest
CFR Cluj
FC Botoșani
FC Argeș Pitești
FK Csíkszereda
Rapid Bukarest
Oțelul Galați
FC Unirea Slobozia
Runde 13
Universitatea Craiova
Dinamo Bukarest
FC Hermannstadt
UTA Arad
Farul Constanța
FC Petrolul Ploiești
FC Universitatea Cluj
Metaloglobus Bukarest
Runde 14
FCSB Bukarest
CFR Cluj
FC Botoșani
FC Argeș Pitești
Metaloglobus Bukarest
FK Csíkszereda
Rapid Bukarest
Oțelul Galați
Runde 15
Universitatea Craiova
Dinamo Bukarest
FC Hermannstadt
UTA Arad
Farul Constanța
FC Petrolul Ploiești
FC Universitatea Cluj
FC Unirea Slobozia
Runde 16
Universitatea Craiova
Dinamo Bukarest
Farul Constanța
FC Petrolul Ploiești
FC Universitatea Cluj
Rapid Bukarest
FC Unirea Slobozia
FC Hermannstadt
Runde 17
FCSB Bukarest
FC Botoșani
FC Argeș Pitești
Metaloglobus Bukarest
FK Csíkszereda
Oțelul Galați
CFR Cluj
UTA Arad
Runde 18
Dinamo Bukarest
FC Hermannstadt
FC Argeș Pitești
Farul Constanța
FC Petrolul Ploiești
FC Universitatea Cluj
Rapid Bukarest
FC Unirea Slobozia
Runde 19
FCSB Bukarest
Universitatea Craiova
FC Botoșani
UTA Arad
FC Universitatea Cluj
Metaloglobus Bukarest
FK Csíkszereda
Oțelul Galați
Runde 20
Dinamo Bukarest
CFR Cluj
FC Hermannstadt
FC Argeș Pitești
Farul Constanța
FC Petrolul Ploiești
Rapid Bukarest
FC Unirea Slobozia
Runde 21
FCSB Bukarest
Universitatea Craiova
FC Hermannstadt
FC Botoșani
UTA Arad
FC Universitatea Cluj
Metaloglobus Bukarest
Oțelul Galați
Runde 22
Dinamo Bukarest
CFR Cluj
FC Argeș Pitești
Farul Constanța
FC Petrolul Ploiești
FK Csíkszereda
Rapid Bukarest
FC Unirea Slobozia
Runde 23
FCSB Bukarest
Universitatea Craiova
FC Hermannstadt
UTA Arad
FC Petrolul Ploiești
FC Universitatea Cluj
Metaloglobus Bukarest
Oțelul Galați
Runde 24
Dinamo Bukarest
CFR Cluj
FC Botoșani
FC Argeș Pitești
Farul Constanța
FK Csíkszereda
Rapid Bukarest
FC Unirea Slobozia
Runde 25
FCSB Bukarest
Universitatea Craiova
FC Hermannstadt
UTA Arad
Farul Constanța
FC Petrolul Ploiești
FC Universitatea Cluj
Metaloglobus Bukarest
Runde 26
Dinamo Bukarest
CFR Cluj
FC Botoșani
FC Argeș Pitești
FK Csíkszereda
Rapid Bukarest
Oțelul Galați
FC Unirea Slobozia
Runde 27
Universitatea Craiova
Dinamo Bukarest
FC Hermannstadt
UTA Arad
Farul Constanța
FC Petrolul Ploiești
FC Universitatea Cluj
Metaloglobus Bukarest
Runde 28
FCSB Bukarest
CFR Cluj
FC Botoșani
FC Argeș Pitești
FK Csíkszereda
Rapid Bukarest
Oțelul Galați
FC Unirea Slobozia
Runde 29
Universitatea Craiova
Dinamo Bukarest
FC Hermannstadt
UTA Arad
Farul Constanța
FC Petrolul Ploiești
FC Universitatea Cluj
FC Unirea Slobozia
Runde 30
FCSB Bukarest
CFR Cluj
FC Botoșani
FC Argeș Pitești
Metaloglobus Bukarest
FK Csíkszereda
Rapid Bukarest
Oțelul Galați
Færdigspillede Liga I kampe
Runde 3
Metaloglobus Bukarest
FK Csíkszereda
UTA Arad
FCSB Bukarest
CFR Cluj
Oțelul Galați
FC Botoșani
Universitatea Craiova
Runde 2
FC Hermannstadt
Universitatea Craiova
FC Universitatea Cluj
FC Petrolul Ploiești
Farul Constanța
Rapid Bukarest
FC Unirea Slobozia
Dinamo Bukarest
Runde 1
Metaloglobus Bukarest
FC Argeș Pitești
UTA Arad
FCSB Bukarest
Oțelul Galați
CFR Cluj
FC Botoșani
FK Csíkszereda
Liga I Historie
SuperLiga, kendt gennem størstedelen af sin eksistens som Divizia A eller Liga I, udgør det øverste niveau i det rumænske ligasystem og har siden grundlæggelsen i 1909 været den bærende rygrad i landets organiserede klubfodbold. Turneringen har gennem mere end et århundrede tilpasset sig markante samfunds- og fodboldpolitiske forandringer, lige fra kongerigets første amatørkampe til det nuværende, fuldt professionaliserede set-up med global mediedækning, VAR-teknologi og komplekse play-off-strukturer.
I dag består rækken af 16 klubber, der årligt spiller 30 grundspilskampe, hvorefter tabellen opdeles i et mesterskabs-play-off for de seks bedste og et play-out for de resterende ti mandskaber. Systemet, som blev introduceret i 2020, betyder, at alle hold får halveret deres point inden den afgørende fase, hvilket har til formål at øge spændingen og bevare en reel mulighed for udsving i stillingen helt frem til sæsonafslutningen.
Gennem tiderne har 107 forskellige klubber optrådt i landets højeste række, og listen over vindere spænder fra tidlige giganter som Chinezul Timișoara og Venus Bukarest til moderne dominatorer som CFR Cluj. Alligevel står Steaua Bukarest – i dag organisatorisk delt mellem CS- og FC-strukturer – fortsat som den mest vindende institution i SuperLiga-historien med 20 nationale titler, mens by- og årtiersrivalen Dinamo Bukarest følger efter med 18.
Historisk udvikling
De første turneringer (1909-1921)
Da den rumænske fodboldføderation blev etableret i 1909, organiserede man straks det første officielle mesterskab, dog i en struktur, der mindede mere om en cup end om et egentligt ligasystem. Kun tre klubber – Olympia og Colentina fra Bukarest samt United fra Ploiești – deltog i den indledende udgave, der blev afviklet mellem december 1909 og januar 1910. Samtlige hold mødte hinanden én gang, og Olympia Bukarest kunne efter tre kampe kåres som den allerførste nationale mester.
I de efterfølgende år forblev formatet eliminatorisk, og klubberne var hovedsagelig lokaliseret i Muntenien. Først i 1921 formåede man at samle regionerne i én samlet struktur; dog fastholdt man indtil da afviklingen som en form for regional kvalifikation med en afsluttende finalerunde, hvilket gav titler til blandt andre Colentina, Prahova, Venus, Unirea Tricolor og Româno-Americană.
Det nationale mesterskab (1921-1932)
Sæsonen 1921-22 markerede det første egentlige ligaformat med syv deltagende hold fra hele landet. Fremkomsten af en national struktur betød øjeblikkeligt nye magtbalancer, og allerede i den første sæson sikrede Chinezul Timișoara sig historiens første ligatitel. Indtil omstillingen til divisionsspil i 1932 satte især Chinezul, der vandt seks guldmedaljer, og hovedstadsklubben Venus Bukarest, der erobrede to, et stærkt præg på pokalskabet.
Divizia A-æraen (1932-2006)
Med sæsonen 1932-33 indførtes et permanent divisionssystem efter europæisk forbillede. Ligapremieren bestod af 14 klubber fordelt i to serier, og Ripensia Timișoara vandt den første finale over to kampe. Mellem 1933 og 1940 kulminerede rivaliseringen mellem Ripensia og Venus, der tilsammen hentede otte af ni mulige titler, før ligaen blev suspenderet af Anden Verdenskrig.
Efter krigen overtog nye kræfter scenen. UTA Arad, CCA (senere Steaua) og Petrolul Ploiești dominerede 1950’erne, mens 1960’erne og 1970’erne bragte Dinamo Bukarests fremmarch anført af bomberne Gheorghe Ene, Florea Dumitru og især Dudu Georgescu, der som den første rumæner modtog den europæiske Guldstøvle to gange – 1975 og 1977. I samme periode skabte Steaua europæisk klubhistorie med triumfen i Mesterholdenes Europa-Cup 1985-86 samt endnu en finale i 1989.
Fra 1959-60 til og med 1999-2000 blev alle mesterskaber fordelt mellem blot syv klubber: Steaua, Dinamo, Universitatea Craiova, Rapid Bukarest, FC Argeș, UTA Arad og Petrolul Ploiești. Den langvarige dominans fra hovedstaden blev først for alvor brudt i 2008, da CFR Cluj sikrede sig sit første nationale trofæ.
Overgangen til Liga I (2006-2022)
En varemærketvist udløste i 2006 et navneskifte fra Divizia A til Liga I, og samme beslutning medførte, at alle lavere rækker fik nye betegnelser. Også sportsligt var perioden præget af nybrud: CFR Cluj, Unirea Urziceni, Oțelul Galați, Astra Giurgiu og Viitorul Constanța vandt – hver for sig – deres første mesterskaber, hvorved det tidligere storbymonopol blev udfordret markant.
Det var også i denne fase, at et rumænsk klubhold for første gang fik direkte adgang til Champions League-gruppespillet; det lykkedes for CFR Cluj i 2008-09. Resultatet på ti point i 2012-13-gruppen med Manchester United, Braga og Galatasaray står fortsat som en af ligaens bedste præstationer i moderne tid.
SuperLiga-navnet og nutiden (2022 – )
Som led i en ny hovedsponsoraftale blev ligaen fra sæsonen 2022-23 rebrandet til SuperLiga. Samtidig indførtes VAR-systemet, som i løbet af debutsæsonen gennemførte 1.368 check og ændrede dommen i 126 tilfælde – et indgreb svarende til 9,2 % af samtlige gennemgange. Navneskiftet er det seneste i en række kommercielle partnerskaber, der siden 1998 har gjort ligaens officielle titel afhængig af hovedsponsoren.
Konkurrenceformat og turneringsstruktur
Grundspil og sæsoncyklus
Sæsonen løber normalt fra juli til maj. Hver af de 16 klubber møder alle modstandere to gange – hjemme og ude – hvilket giver i alt 30 kampe per mandskab inden jul og det tidlige forår. Rundernes kampe fordeles typisk fra fredag til mandag, men i tætpakkede perioder kan enkelte opgør ligge fra tirsdag til torsdag.
Play-off og play-out
Efter grundspillet opdeles tabellen. De seks højest placerede hold går i mesterskabs-play-off, hvor de starter med halverede point og spiller yderligere ti runder (dobbelt internaftale). Den endelige førsteplads udløser pokalen, mens de øvrige placeringer har betydning for adgang til europæiske kvalifikationer.
Holdene på placeringerne 7-16 indgår i play-out. Her nulstilles ikke blot eventuel målscore, men alle klubber begynder ligeledes med halverede point. Hvert hold møder de ni modstandere én gang, hvorefter to hold rykker direkte ned, og yderligere to indgår i opryknings-/nedrykningsplayoff mod nummer tre og fire fra Liga II.
Point, tiebreakers og afgørende kampe
Systemet følger standarden med tre point for sejr og ét for uafgjort. Ved lighed i point rangerer klubberne efter indbyrdes opgør. Kan stillingen fortsat ikke afgøres, kræver reglerne om nødvendigt en neutral playoff-kamp, eksempelvis hvis titlen, nedrykning eller europæisk deltagelse står på spil.
VAR og dommerteknologi
Video Assistant Referee blev indvarslet allerede til sæsonen 2020-21, men den faktiske lancering fandt først sted i 2022-23. Systemet assisterer dommerteamet i fire kerneområder: scoringer, straffesparkssituationer, direkte røde kort samt identifikation af fejlbehæftede advarsler. Centraliseringen af billedstrømme muliggør kommunikation i realtid, men den endelige afgørelse ligger fortsat hos hoveddommeren på banen.
Deltagende klubber og geografi
Mesterhold gennem tiderne
Siden 1932, hvor divisionsformatet blev indført permanent, har 22 klubber løftet trofæet mindst én gang. Nedenstående tabel sammenfatter de mest vindende:
| Klub | Antal titler |
|---|---|
| Steaua Bukarest | 20 |
| Dinamo Bukarest | 18 |
| CFR Cluj | 8 |
| Venus Bukarest | 7 |
| Chinezul Timișoara | 6 |
| UTA Arad | 6 |
| Ripensia Timișoara | 4 |
| Universitatea Craiova | 4 |
| Petrolul Ploiești | 4 |
| Rapid Bukarest | 3 |
De øvrige vinderhold har hver færre end tre titler. Bemærk, at Dragoș Vodă Cernăuți er den eneste klub uden for Rumæniens nuværende grænser, som historisk har deltaget på øverste niveau.
Sæsonen 2025-26
Når turneringen sparkes i gang i sommeren 2025, vil 13 klubber komme fra den foregående sæson, mens tre er oprykkere fra Liga II. Navnelisten offentliggøres endeligt af Liga Profesionistă de Fotbal, og alle kampe vil tælle i den akkumulerede all-time-statistik, der dækker perioden 1932-33 til 2024-25.
Rumænske klubber i internationale turneringer
Kvalifikationsveje via SuperLiga
Mesterskabsholdet kvalificerer sig til første kvalifikationsrunde af UEFA Champions League. Nummer to træder ind i anden kvalifikationsrunde af UEFA Conference League, mens den sidste europæiske plads afgøres gennem et internt minipokalsystem: placering 7 møder 8 på hjemmebane hos 7, hvorefter vinderen udfordrer ligaens nummer 3 (alternativt nummer 4, hvis pokalvinderen placerer sig i top 3). Pokalvinderen opnår samtidig adgang til Europa League-kvalifikationen. Skulle pokaltriumfen ende hos et hold, der også slutter 7 eller 8 i ligaen, flyttes modstander automatisk videre til finalen i den interne playoff.
Historiske resultater i Europa
SuperLiga-hold har siden 1956 deltaget regelmæssigt i europæiske turneringer. Steaua Bukarest skrev sig ind i fodboldhistorien ved at vinde Mesterholdenes Europa-Cup i 1986 og nå yderligere en semifinale i 1988 samt en finale i 1989. Dinamo Bukarest nåede Champions Cup-semifinalen i 1984, mens Universitatea Craiova stod i kvartfinalen i 1982.
I UEFA-regi er den bedste rumænske præstation i Europa League/Cuppen for Mæglere semifinaler, opnået to gange: Universitatea Craiova i 1982-83 og FCSB (arvtager til Steaua) i 2005-06. På landekoefficientens seneste femårsoversigt indtager Rumænien en 26. plads mellem Sverige og Bulgarien.
Sponsoraftaler og kommerciel udvikling
Professionalismens finansielle dimension manifesterede sig første gang i december 1998, da SABMiller sikrede sig navnerettighederne og omdøbte ligaen til Divizia A Ursus. Siden har flere koncerner – herunder European Drinks, Realitatea Media, Gamebookers, Bergenbier, Orange, Betano, Casa Pariurilor og senest Superbet – haft titelretten. Længden og værdien af aftalerne har varieret, men ordningen har sikret klubberne en fast indtægtskilde, der ifølge den nuværende kontrakt udløser 30 mio. euro årligt frem til 2027.
Mediedækning og tv-aftaler
Allerede i slut-1990’erne var public service-stationen TVR 1 den primære formidler af kampene, hvor seertallene nåede over to millioner. I 2004 trådte Telesport ind på markedet med en fireårig aftale til 28 mio. dollar og videresolgte hurtigt enkelte rettigheder til andre kanaler.
Opsigtsvækkende blev rettighedsprisen i 2008, da Antena 1 og RCS & RDS betalte 102 mio. euro for tre sæsoner. I senere cyklusser har Digi Sport og Prima Sport (tidligere Look) løftet transmissionsopgaven, mens EAD.RO Interactive siden 2019 har fungeret som central rettighedsholder. Efter Orange Sports lukning i 2024 deles livekampene aktuelt mellem Digi Sport og Prima Sport.
Statistik og rekorder
All-time-stillingen
Den officielle kumulative tabel omfatter alle divisionskampe fra 1932-33 til 2024-25 og tæller tre point for sejr. Tabelplaceringer vises årligt af LPF med farvekoder, der angiver, om klubben i den kommende sæson spiller i SuperLiga, Liga II, Liga III, de regionale serier, eller er ophørt helt.
Holdrekorder
Steaua Bukarest er indehaver af flest mesterskaber (20), mens CFR Cluj er den eneste klub, der har vundet fem på stribe (2018-2022). Oțelul Galați er foreløbig den eneste moldaviske klub, der har nået helt til tops.
Spillerrekorder
- Dudu Georgescu (Dinamo) nettede 156 mål mellem 1974 og 1978 og vandt Den Gyldne Støvle i både 1975 og 1977.
- Rodion Cămătaru og Dorin Mateuț, ligeledes fra Dinamo, sikrede sig Guldstøvlen i henholdsvis 1987 og 1989.
- Mircea Lucescu optrådte som den ældste spiller i ligaen (44 år, 9 måneder og 6 dage) i 1990.
Trænerrekorder
Langtidsansættelser er sjældne i SuperLiga, men visse trænere har opnået ikonstatus – blandt dem Mircea Lucescu og Dan Petrescu, der begge har flere mesterskaber i bagagen, førstnævnte som spiller-træner og sidstnævnte som arkitekten bag CFR Clujs moderne dominans.
UEFA-koefficient og international placering
UEFA rangerer ligaerne ud fra klubbernes præstationer i de seneste fem sæsoner. På den seneste offentliggjorte liste befinder SuperLiga sig som nummer 26 i Europa, placeret efter Allsvenskan (Sverige) men foran Bulgariens første division. Rangeringen bestemmer antallet af kvalifikationspladser og indstigningsrunder i Champions League, Europa League og Conference League.
Relaterede turneringer og lavere divisioner
- Liga II og Liga III – de to umiddelbart underliggende rækker i den rumænske pyramide.
- Regionale og lokale ligaer (Liga IV og V), der tjener som breddeplatform og fødekæde.
- Cupa României samt Supercupa României – de væsentligste nationale pokalturneringer.
- SuperLiga Feminină – kvindernes pendant til herrernes øverste række.
Efter mere end et århundrede med kontinuerlig omstilling står SuperLiga som et spejl af rumænsk fodbolds historiske dybde og moderne ambitioner. Mellem de traditionsrige klubber, de nye regionale stjerner og den stadigt intensiverede internationale konkurrence fortsætter ligaen med at balancere arv og innovation, lokal identitet og global eksponering – en balancegang, der også i de kommende år vil forme både produktet på banen og sportens position i Rumænien.