Francisco Júnior

Francisco Santos da Silva Júnior, i fodboldkredse oftest blot omtalt som Francisco Júnior, er en central midtbanespiller født 18. januar 1992 i Bissau i det daværende portugisiske Guinea‐Bissau. Han har haft en karriere, der allerede som teenager bragte ham fra de lokale gader i hovedstaden Bissau til ungdomsakademiet i SL Benfica, videre til Premier League-klubben Everton og derfra på et omfangsrigt, internationalt klubtourné forbi blandt andet Holland, Norge, Danmark, Israel og Rumænien. På landsholdsplan repræsenterede han Portugals ungdomslandshold, før han i 2017 debuterede for Guiné-Bissaus A-landshold, som han senere takkede af fra i 2019.

Tidlige år og ungdomskarriere

Francisco Júnior tilbragte sine barndomsår i Bissau og begyndte at spille organiseret fodbold i den lokale afdeling af Benfica (Sport Bissau e Benfica). Hans tekniske færdigheder blev tidligt bemærket af talentspejdere fra både FC Porto og Sporting CP, men den unge midtbanespiller valgte at fortsætte sin udvikling i SL Benfica i Lissabon. Allerede i 2008, som blot 16-årig, underskrev han en aftale, der løb til 2013, idet en indbygget klausul automatisk konverterede hans ungdomskontrakt til fuldtidsprofessionel status.

Klubkarriere

Benfica og det omdiskuterede Manchester City-ophold

Benfica udlånte i 2011 Júnior til U.D. Leiria med henblik på at give ham spilletid i den portugisiske Primeira Liga. Han dukkede imidlertid aldrig op i Leiria, men trænede i stedet i al hemmelighed med Manchester Citys udviklingshold. Episoden førte til et markant sammenstød mellem Benfica og Manchester City, hvor Benficas præsident Luís Filipe Vieira krævede spilleren returneret samt truede med at indbringe sagen for FIFA. Efter mægling fra både agenten Catió Balde og advokaten Kia Joorabchian måtte Manchester-klubben slippe Júnior og betale Benfica 1,5 million euro i kompensation.

Everton: Premier League-drømmen og de mange lejeaftaler

I februar 2012 kom det definitive brud med portugisisk fodbold, da Francisco Júnior som fri transfer skrev under med Everton FC. Selv forklarede han valget med, at han var ”træt af dødvandet mellem Benfica, Manchester City og forretningsfolk, der ville tjene mere, end de burde”. Debuten for ”The Toffees” faldt i Liga Cup-opgøret ude mod Leeds United den 25. september 2012, hvor manager David Moyes lod ham starte, men erstattede ham af Phil Neville i pausen.

Førsteholdschancerne på Goodison Park var begrænsede, og derfor fulgte en række udlån:

• Vitesse Arnhem (Eredivisie, 2013-14): ankom 1. september 2013, men lejeaftalen blev annulleret efter en knæskade.
• Strømsgodset (Eliteserien, februar-august 2014): fik spilletid i Norges bedste række og stiftede bekendtskab med træner Ronny Deila.
• Port Vale (engelsk League One, marts 2015): nåede blot én kamp, da en skade satte punktum for opholdet.
• Wigan Athletic (League One, juli-december 2015): beskrev af manager Gary Caldwell som en ”revelation”, men vendte tilbage til Everton for at få behandlet en vedvarende lyskeproblematik.

Et personligt interview senere afslørede, at perioden i England var præget af familiær sorg — han mistede sin mor kort efter ankomsten til Manchester — og han beskrev, hvordan det mentale pres og manglende støtte påvirkede hans udvikling.

Permanent skifte til Strømsgodset

Efter kontraktudløb hos Everton underskrev Júnior i februar 2016 en toårig aftale med Strømsgodset. I 2016-sæsonen spillede han 24 kampe og scorede ét mål, hvilket bidrog til en ottendeplads i Eliteserien. Året efter var han fast mand med 29 ud af 30 mulige ligakampe, og klubben sluttede som nummer fire, blot ét point fra europæisk kvalifikation. Han var også udtaget til truppen i den norske pokalfinale i 2018, men måtte nøjes med rollen som ubenyttet reserve, da Strømsgodset tabte 1-4 til Rosenborg.

Vendsyssel og dansk fodbold

14. december 2018 indgik han en aftale med Vendsyssel FF, der på daværende tidspunkt kæmpede for overlevelse i Superligaen. Klubben endte i nedrykningsplayoff og måtte derefter forlade landets bedste række efter samlet nederlag til Lyngby BK.

Ophold i Israel: Hapoel Haifa

I august 2019 fortsatte karrieren i israelsk Premier League hos Hapoel Haifa. Anbefalingen kom ifølge Júnior fra landsmanden Nir Bitton. Han nåede 28 kampe i den af COVID-19 afkortede 2019-20-sæson, hvor holdet var nummer seks på afbrydelsestidspunktet.

Rumænien: Gaz Metan Mediaș, Sepsi OSK og Botoșani

12. oktober 2020 skrev Francisco Júnior under på en toårig aftale med Gaz Metan Mediaș. Han fik fast spilletid med 24 optrædener i 2020-21 og 23 kampe i 2021-22, men klubben blev tvangsnedrykket på grund af et 42-points fradrag. Han forblev dog i Liga I og skiftede i maj 2022 til Sepsi OSK.

I Sepsi-tiden oplevede han sin hidtil største klubmæssige triumf: indskiftet i det 83. minut af Supercuparen 2022, hvor Sepsi besejrede CFR Cluj 2-1. Året efter var han med, da klubben vandt Cupa României 2022-23 og løftede Supercuparen endnu en gang i 2023. Spilletiden blev begrænset efter oktober 2023, og han forlod Sepsi i februar 2024.

7. august 2024 indgik han en toårig kontrakt med FC Botoșani. I første halvdel af sæsonen 2024-25 optrådte han 13 gange. Dermed er han fortsat aktiv i rumænsk topfodbold, selv om enkelte kilder stadig angiver Strømsgodset som hans nuværende klub; de seneste registreringer i Rumænien peger dog entydigt på Botoșani.

International karriere

Portugisiske ungdomslandshold

Januar 2011 fik Júnior sin første indkaldelse til Portugals U19-landshold ved La Manga-turneringen i Spanien. Han debuterede mod Slovakiet og bidrog senere som indskifter mod Norge samt som starter i den afsluttende 3-1-sejr over Sverige, der sikrede portugiserne turneringssejren. Senere det år noterede han sig yderligere indsatser på U19-niveau og fik lejlighed til at score ét mål i løbet af sine U21-kampe, der inkluderede en venskabskamp mod Ukraine i oktober 2012.

Skiftet til Guiné-Bissau

Allerede i februar 2012 udså Guiné-Bissau ham til en kvalifikationskamp mod Cameroun, men en forsinket indkaldelse gjorde, at han aldrig nåede frem. Efter flere overvejelser valgte han i 2016 endeligt sit fødeland og blev belønnet med udtagelse til Afrikamesterskabet 2017 i Gabon. Han fik debut i turneringens åbningskamp den 14. januar 2017, hvor Guiné-Bissau spillede 1-1 mod værtsnationen. Tre år senere, 25. marts 2019, meddelte han, at han stoppede på landsholdet, efter blot få officielle landskampe.

Spillestil og position

Francisco Júnior er primært anvendt som central midtbanespiller og kombinerer en god pasningsfod med evnen til at erobre bolde. Hans fysisk stærke profil og løbevillighed har gjort ham til en nyttig boks-til-boks type, mens hans teknik har gjort ham egnet til at styre spillets rytme. Flere trænere har fremhævet hans arbejdsomhed, selv om karrieren også har været bremset af skader — især lyske- og knæproblemer — der indimellem har hæmmet kontinuiteten.

Meritter og titler

• Sepsi OSK
    – Supercupa României: 2022, 2023
    – Cupa României: 2022-23
• Strømsgodset
    – Norsk pokalfinalist (sølv): 2018

Selv om listen over trofæer ikke er lang sammenlignet med mange samtidige, vidner den om, at Francisco Júnior har formået at tilføre værdi til de klubber, han har spillet for, og har oplevet flere nationale cuptriumfer i Rumænien, samtidig med at han har været del af en pokalfinale i Norge.

Hans rejse fra Bissau til Botoșani illustrerer en moderne fodboldkarrieres omveje, hvor talent, udlån, skader og personlige udfordringer tilsammen former en spiller, der trods alle bump på vejen fortsat finder nye destinationer og opgaver på den professionelle scene.