Har du nogensinde rullet ud på de rumænske landeveje med den selvsikre følelse af, at “trafik er jo bare trafik”? Mange danskere gør – indtil de første blå blink, uventede fartbump eller blinkende forlygter minder dem om, at kørekulturen 2.000 km sydøst for Storebælt har sine helt egne uskrevne (og skrevne!) regler.
I denne artikel zoomer vi ind på 12 overraskelser i rumænsk trafik, som selv erfarne bilister fra Danmark ofte overser. Fra den lille klistermærke-vignet, der kan koste dig en bøde på stedet, til den høflige (eller insisterende) brug af nødblink, der kan forvandle motorvejen til et lysshow – og videre til de bjergstrækninger, hvor en hestevogn, tågebanke og et fotokamera kan dukke op inden for samme minut.
Artiklen er delt op i tre sektioner: “Regler, afgifter og udstyr”, “Uformelle trafiksignaler og lokale manerer” samt “Veje, landskaber og risici uden for byerne”. Sammen giver de dig en komplet overlevelsespakke, så du kan undgå bøder, bilkøer – og blikkenesnande rumænske bilister.
Sæt dig godt til rette, spænd sikkerhedsselen, og lad os tage det første sving ind i Rumæniens fascinerende (og til tider finurlige) trafikjungle.
Regler, afgifter og udstyr: det formelle, som fanger danskere
Når man sætter sig bag rattet i Rumænien, er det ikke kun de pittoreske bjergveje, der adskiller sig fra Danmark – det er også de formelle regler. Nedenfor finder du en koncentreret guide til de hyppigste “gotcha!”-punkter, som overrasker danske bilister.
1. Rovinieta – Den elektroniske vejafgift
- Hvad er det? En obligatorisk vejafgift for alle motoriserede køretøjer udenlandske som rumænske, når de bruger nationale veje (drum național) og motorveje (autostradă).
- Køb den før du krydser grænsen: Nemmes via den officielle app/website, tankstationer (OMV, Petrom, Mol, Rompetrol) og enkelte fysiske kiosker.
- Gyldighed & pris: Vælg mellem 7, 30, 90 dage eller 12 måneder. Personbil: ca. 3 € (7 dage) – 28 € (år).
- Kamerakontrol: Fastmonterede ANPR-kameraer tjekker nummerpladen; manglende rovinieta udløser on-the-spot-bøde: 300-500 lei (450-750 kr.). Betales den inden 48 timer, halveres bøden.
2. Nultolerance for alkohol og stoffer
- Promillegrænsen er 0,0 ‰. 0,01 ‰ er i princippet nok til bøde.
- 0,0-0,4 ‰ → administrativ bøde: 1 300-3 000 lei + frakendelse af kørekort 90 dage.
- > 0,4 ‰ eller påvirkning af stoffer → strafferetslig sag, typisk fængselsstraf 1-5 år.
- Politi benytter både alkometer og drug wipe-test ved rutinekontrol.
3. Hastighedsgrænser & fotofælder
| Vejtype | Personbil | Varebil < 3,5 t |
|---|---|---|
| Byzone | 50 km/t (60-70 hvis skiltet) | 50 km/t |
| Landevej (DN) | 90 km/t | 80 km/t |
| Expressvej (DX) | 100 km/t | 90 km/t |
| Motorvej (A) | 130 km/t | 110 km/t |
Fartbøder: hastighed + 10-20 km/t → 290 lei; + 21-40 km/t → 580 lei; + >50 km/t → 1 305 lei + op til 90 dages kørselsforbud. Stationære fotokasser samt mobile politibiler (ofte Dacia Logan eller BMW 3-serie) lurer især før landsbyer og efter “70-option”-skilte.
4. Lyskrav hele året
- Krydslygter (dipped beam) er lovpligtige uden for byzone døgnet rundt.
- I regn, sne, tåge eller nedsat sigtbarhed skal lyset også være tændt i byerne.
- Glemmer du det, koster det 290-435 lei.
5. Vinterdæk & snekæder
- “Situationsbestemt” lov: M+S- eller 3PMSF-dæk er påkrævet, når vejen har sne, sjap eller is – typisk november-marts.
- Politiet tjekker især i bjergområder (Transfăgărășan, Valea Prahovei).
- Bøden for slick sommerdæk i sne: 1 300 lei + inddraget registreringsattest, indtil bilen har egnede dæk.
- Snekæder skal medbringes i udsatte bjergpas; skilt “Lanțuri obligatorii” betyder på med kæder eller vend om.
6. Lovpligtigt sikkerhedsudstyr i bilen
- To advarselstrekanter (én foran, én bagved ved havari).
- Refleksvest(e) – skal ligge i kabinen, ikke i bagagerummet.
- Førstehjælpskasse (DIN 13164-standard).
- Brandslukker (1 kg pulver, ikke ældre end udløbsdatoen).
- Reservepæresæt og reservehjul/lapkit anbefales, men er ikke strengt påkrævet.
Manglende udstyr → bøde 580 lei pr. manglende del.
7. Dokumenter der skal ligge i handskerummet
- Gyldigt kørekort (EU-model).
- Registreringsattest (talon).
- Grønt kort eller print af civil ansvarsforsikring (RCA).
- Elektronisk kvittering for rovinieta (pdf mail/screenshot accepteres).
- Pas eller nationalt ID-kort.
8. Mobiltelefon & andet “håndholdt” grej
- Kun handsfree/bluetooth. Håndholdt brug → 580 lei + 30 dages kørselsforbud.
- Dash-cams er lovlige, men offentlige “face reveals” på sociale medier kan stride mod GDPR-lignende regler.
Hurtigt overblik: Sørg for at købe rovinieta før første kilometer, hold dig ædru, kør 10 km/t langsommere end du tror, og tjek at både to trekanter og brandslukkeren ligger klar – så slipper du for mødet med politiets “proces-verbal”.
Uformelle trafiksignaler og lokale manerer
- Et kort blink med fjernlyset forfra
”Pas på – der kontrolleres” er typisk budskabet. Bilister advarer hinanden om fartkontrol, politi eller forhindringer længere fremme. - Et længerevarende fjernlys-blink bagfra
Oversættes ofte til “Jeg vil forbi, gør plads”. Træk roligt ind til højre, når det er sikkert – især på tosporede hovedveje. - Slukkede forlygter i dagslys
Det er ulovligt uden for byzoner, men ses alligevel. Manglende kørelys er sjældent en protest; det er ren forglemmelse – vær ekstra opmærksom.
Nødblink som sprog
- Et par blink efter overhaling: Betyder “tak fordi du trak ind”.
- Langvarigt nødsignal i kø: Advarsel om pludselig opbremsning forude – svarende til dansk fire-blink, men bruges mere konsekvent.
- Nødblink før standsning midtvejs: Chaufføren signalerer, at han/hun stopper for at sætte nogen af – giv plads.
Hornkulturen
I storbyer som București er hornet daglig smalltalk. Et kort tryk kan betyde “grønt!”, “jeg holder her” eller “pas på!”. Langt horn anses som aggressivt – men tolerancen for små bip er langt højere end i Danmark.
Det forventede “træk ind” på landeveje
Mange nationale veje har smalle kantstriber. Hvis bagfrakommende kører hurtigere, forventes du at lægge to hjul i nødsporet (der er ofte markeret med stiplet linje). Derefter kvitterer den overhalende med et par nødblink. Husk dog: det er en gestus, ikke et lovkrav – gør det kun, hvis du føler dig tryg.
Ind- og udfletning
| Situation | Forventet adfærd |
|---|---|
| Motorvejsramper | Den, der fletter, venter – men du hjælper med at skifte bane, hvis muligt. |
| Bytrafik | Hurtige “zipper”-skift. Et lille horntryk eller håndbevægelse fungerer som invitation. |
Rundkørsler – Skiltning først, rutine bagefter
I Rumænien har rundkørsler ikke automatisk højre vigepligt som i Danmark. Kig efter det blå Cedează trecerea-skilt (hajtands-trekant). Mangler skiltet, gælder princippet “først i rundkørslen har retten”. Det kan overraske danskere, der forventer en fast regel.
Sporvogne og busbaner
- Sporvogne har absolut prioritet. De kører ofte midt i vejen; vent hellere et minut end at satse på en hurtig overhaling.
- Busbaner er kun bussens domæne i myldretiden. Udenfor markerede tidsrum må privatbiler gerne bruge dem – check tidsangivelsen på skiltene.
Fodgængerovergange – Lov vs. Praksis
Lovgivningen kræver fuldt stop, når fodgængere træder ud. I praksis går fodgængere først, når bilen stopper. Hold derfor blikket langt fremme, sænk farten tidligt og vis med et tydeligt bremselys, at du lader dem passere.
Lokale overhalingsvaner
- Korte mellemrum: Rumænske bilister kalkulerer med mindre afstand end danskere. Tag højde for det i din bremselængde.
- Overhaling på bakker: Ses stadig, selvom det er ulovligt. Vær klar til defensiv kørsel, især i kurver uden udsyn.
- Motorvejens venstrespor: Bruges kun til overhaling, og der forventes høj fart (140+ km/t). Hold øje i spejlet og træk ind tidligt.
Forbered dig på, at meget af kommunikationen foregår med blink, horn og håndtegn. Læser du signalerne rigtigt – og svarer høfligt – flyder trafikken langt mere gnidningsfrit, end de første kaotiske indtryk antyder.
Veje, landskaber og risici uden for byerne
At begive sig ud på de rumænske landeveje er et eventyr i sig selv – på godt og ondt. For at du kan nyde udsigten over Karpaterne uden at ende i politiets notesbog (eller grøften) bør du være opmærksom på følgende:
Landsbyzoner: 50-70-90-50-70…
Hovedvejene skærer direkte igennem mange landsbyer, hvor hastighedsgrænsen pludseligt falder til 50 km/t. Når du forlader bebyggelsen, hæves den typisk til 70 eller 90 km/t – blot for at falde igen i næste landsby få kilometer senere.
- Der opstilles ofte to skilte i træk med 50 km/t for at understrege grænsen. Det fortolkes af politiet som “ingen undskyldning”.
- Mobilt kameraudstyr gemmer sig bag hegn, busstoppesteder eller varevogne – især fredag og søndag, hvor trafikken er tung.
- Hold også øje med skolezoner; her kan grænsen falde til 30 km/t i tidsrummet 7-20.
Belægningens overraskelser
Selv på europaveje (E-veje) kan asfalten være plettet af:
- Uventede fartbump – lagt uden forudgående skiltning, ofte ved indkørsler til tankstationer eller automekanikere.
- Dybe huller (”gropi”) – forårsaget af hårde vintre. De kan være svære at spotte i modlys eller regn.
Undgå pludselige undvigemanøvrer: Trafikken bagved forventer, at du holder sporet.
Langsom trafik & levende forhindringer
| Forhindring | Hvad gør den? | Hvad gør du? |
|---|---|---|
| Hestevogne | 25-30 km/t i højre side, ofte uden lys | Gå ud i blødt overhalingsspor med langt udsyn |
| Køer & får | Krydsende flokke ved daggry/solnedgang | Ned i første gear, hold afstand – hyrden styrer tempoet |
| Løse hunde | Løber efter dækene ved bygrænser | Jævn hastighed, ikke horn; de giver som regel slip |
Bjergpas: Serpentiner, tåge og sort is
- Transfăgărășan, Transalpina & Bicaz-kløften er spektakulære, men byder på snævre 180°-sving uden autoværn.
- Tåge kan lægge sig som væg i 1 600-2 000 m højde; tågelygter er lovpligtige.
- I skyggefulde sving dannes “gheață neagră” (sort is) allerede fra oktober – især ved floder.
Tunge lastbiler og endeløse køer
På ruten fra Ungarn til Constanța møder du kolonner af 40-tons lastbiler. Overhalingsstræk er få, og én langsom lastbil kan skabe 10-15 min ventetid. Brug Waze eller Google Maps til at spotte de sjældne tre-sporede segmenter, hvor overhaling er tilladt.
Natkørsel – Hvorfor de lokale undgår det
- Manglende belysning: Landsbyer har sparsom gadebelysning, og hestevogne kører ofte uden reflekser.
- Blænding: Mange biler har forkert justerede xenon-eftermarkedslygter.
- Uforudsigelige dyr: Vildhunde og ræve jager i hovedlysets kegle.
Overvej at time lange stræk til dagslys – det gavner både puls og hjulophæng.
Parkering & betaling
Bykommuner opkræver typisk parkeringsafgift via SMS eller app (PARKING, Tpark, YeParking). Skiltet angiver:
- Zone (A, B, C …)
- Kortkode (fx “
CL 02” for Cluj-Napoca Zone 2) - Pris pr. time
Sender du en SMS i forkert format kan du få en “taxă majorată” – dobbelt afgift påklasket for hele dagen.
Særlige betalingsstrækninger
Fetești-broen over Donau (A2 motorvejen mod Sortehavet) kræver elektronisk betaling:
- Køb billet på roviniete.ro, via SMS eller tankstation; nummerplade registreres.
- Kører du igennem uden gyldig billet, matcher ANAF-kameraer din plade, og bøden (70-100 RON) kommer pr. post.
Med lidt planlægning bliver turen gennem de rumænske landskaber en oplevelse – og ikke et forhindringsløb. God rejse og drum bun!